Haderslev Stift har fået 10 nye bud på troen

Menighedsrådene skal bruge tid på også at tale om tro, siger biskop Niels Henrik Arendt.Der er hverken fordømmelser af muslimer eller uforståeligt 1500-talssprog i en helt ny formulering af folkekirkens bekendelse, der blev præsenteret ved en gudstjeneste i Haderslev Domkirke den 7. oktober.

Fra venstre: sognepræsterne Kjeld Claudi Rasmussen, Anne Dolmer, Peter Ø. Jakobsen, Inge Lindhardt Mikkelsen og provst Leif Arffmann. Lone Vesterdal og Jan Unold var ikke til stede.
Foto: Tove Jørgensen.

Syv af stiftets præster har skrevet og filet på de 10 artikler i et års tid, og resultatet er hæftet ”Haderslevartiklerne 2007” med 10 korte artikler og spørgsmål til samtale og eftertanke.
– Vi har ikke lavet en bekendelse, der skal afløse de gamle, men vi har forsøgt at nyformulere det, der ligger i forvejen. Jeg håber, Haderslevartiklerne kommer til at fungere som en introduktion til vore gamle bekendelser, siger sognepræst Peter Østergaard Jacobsen fra arbejdsgruppen.
Artiklerne tager udgangspunkt i et af folkekirkens officielle bekendelsesskrifter, Den augsburgske Bekendelse fra 1530.
Den gamle bekendelse har de senere år ført til heftig debat, fordi den ud over at formulere den lutherske tro også fordømmer dem, der tror noget andet, deriblandt muslimer.

Ikke alt er til diskussion

Sådanne fordømmelser findes ikke i Haderslevartiklerne 2007. Men det betyder ikke, at teksterne er blødere i kanten end det oprindelige forlæg.
”I vores dagligdag står alt til diskussion, men en bekendelse søger derimod at fastholde, at noget ikke står til diskussion,” hedder det i forordet. Arbejdsgruppen omkring de nye artikler blev netop nedsat af biskop Niels Henrik Arendt efter en debat i 2006, hvor enkelte kræfter både i og uden for Folkekirken krævede Den augsburgske Bekendelse afskaffet eller omformuleret. Målet for biskoppen var dog ikke at skabe afløser for den omstridte bekendelse, men at præsentere en moderne fortolkning af bekendelsen som et oplæg til samtale.
”En kirke må altid kunne gøre rede for, hvad dens tro er. I dag gøres mange forskellige religiøse forestillinger gældende, også af mennesker, der tilhører kirken. Ja, selv politiske budskaber iklædes kristelige gevandter. Men kan det alt sammen kaldes kristendom?” spørger biskoppen.

Menighedsråd
skal tale om tro

I Haderslevartiklerne slås det bl.a. fast, at tro er at have tillid til Gud, at Jesus overvandt døden og forsonede mennesker med Gud. Og at kun Gud kan tilgive synd. Desuden står der, at mennesker kan få del i Helligånden, syndernes forladelse og det evige liv gennem dåben, og at kirken ikke bare er den lokale folkekirke henne om hjørnet, men et forbund af kristne over hele verden, som udtrykker troen forskelligt, men er fælles om at forkynde evangeliet.
Haderslevartiklerne 2007 bliver nu udsendt til samtlige sogne i Haderslev Stift, hvor bl.a. menighedsrådene får mulighed for at tale om kirkens tro.
– Vi bruger meget tid på at diskutere økonomi, struktur og ressourcer i folkekirken. Jeg synes, vi også skal bruge tid på den højst nødvendige samtale om, hvad det egentlig er, vi tror på, siger biskop Niels Henrik Arendt.