Motorcyklister får ny formand

René Bjørn Buchhave, 38, fra Veflinge på Fyn er valgt til ny præsident for MC Kilden.Kristne motorcyklister i Danmark – MC Kilden – valgte lørdag den 15. september den 38-årige René Bjørn Buchhave fra Veflinge på Fyn til ny formand eller præsident, som det kaldes i de kredse. Det skete på klubbens ordinære generalforsamling. René Buchhave har det sidste år været bestyrelsens sekretær og har desuden tidligere være formand for lokalafdelingen på Sjælland. Han afløser nu Claus Rasmussen, der har beklædt posten i tre år og i øvrigt fortsætter i bestyrelsen som næstformand.

Evangeliet
skal ud til flere

MC Kilden er ikke bare en hygge-klub, siger den nye præsident.
– Vi har en fantastisk mulighed for at nå en masse mennesker med evangeliet om Jesus, og jeg vil arbejde med på, at vi kommer ud til dem alle, lover han.
MC Kilden har i det forgangne år fået to nye lokalafdelinger, nemlig på Fyn og i Østjylland, og det giver gode muligheder for at komme i kontakt med flere nye folk, håber René Buchhave.
– Flere lokale aktiviteter gør os mere synlige og giver mulighed for at komme i kontakt med mange flere ikke-kristne motorcyklister. Forhåbentlig kan vi også tiltrække nogen af de mange kristne, der har en motorcykel stående, siger han.
Schwartz