Nu er Ivers nye bibel klar

– En god oversættelse skal formidle betydning, ikke blot gengive ord korrekt, mener Iver Larsen, der netop nu kommer med en total revision af Bibelen på Hverdagsdansk.

Den 1. november udkommer hele Bibelen på Hverdagsdansk – igen. Nu bliver det en ”rigtig” bibeloversættelse, som er justeret ind i forhold til grundteksten. Den første udgave af Bibelen på Hverdagsdansk fra 1992 gik ud fra to engelske oversættelser: The Living Bible og Good News Bible.

Living Bible blev undertiden kaldt en parafrase (omskrivning), fordi den ikke byggede direkte på grundteksten.
Men Iver Larsen har nu oversat hele Bibelen ud fra den hebraiske og græske grundtekst sammen med sin hustru, Alice. De har konsulteret deres store netværk af internationale oversættere i SIL (Summer Institute of Linguistics).

Desuden har de 30 års erfaring med bibeloversættelse til flere forskellige sprog.
Iver Larsen er cand. scient. i matematik og uddannet i lingvistik ved Universitetet i Nairobi samt på en række SIL kurser. Han har desuden læst græsk og latin på Aarhus Universitet.

Pålidelig og mundret

Men er oversættelsen til hverdagsdansk sket på bekostning af grundtekstens oprindelige indhold?

– Nej, siger Iver Larsen. Man kan godt oversætte noget til moderne og mundret dansk, uden at det går ud over pålideligheden. Faktisk vil han påstå, at Bibelen på Hverdagsdansk – selv i den gamle version – er mere pålidelig end den autoriserede oversættelse af 1992 fra Det Danske Bibelselskab:

– Jeg foretog for nylig en analyse af pålideligheden af en række danske oversættelser ved at studere, hvordan de hver især havde klaret 74 lidt vanskelige steder i Det Nye Testamente.
Jeg målte nøjagtigheden af oversættelsen, ikke ud fra, hvor tæt ordene var på grundteksten, men hvor tæt den var på at kommunikere den oprindelige mening på normalt dansk.

– Resultatet, som naturligvis skal tages med et gran salt, var følgende:
Den autoriserede 1907: 13,5 %,
den autoriserede 1948: 14,9 %,
den autoriserede 1992: 10,8 %,
Skat-Rørdams oversættelse: 17,6 % Seidelins oversættelse: 36,5 %,
hverdagsdansk 1992: 62,2 %.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Den nye hverdagsdanske udgave ligger i sagens natur tæt på de 100 pct.

– Hvis man havde testet samtlige vers i hele bibelen, ville procentsatserne ligge tættere på hinanden. Den autorisede ville så måske være 95% og de øvrige mellem 95 og 100%. Jeg har trods alt kun set på enkelte udvalgte steder, som oversættelserne traditionelt har problemer med, forklarer Iver.

– Men tendensen er klar: Den autoriserede fra 1992 er ud fra en sprogvidenskabelig og kommunikationsmæssig vurdering den, der klarer sig dårligst, når det drejer sig om at viderebringe den oprindelige mening til almindelige danske læsere, fastlår Iver Larsen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han henviser også til engelske undersøgelser, der viser, at King James versionen – som mange konservative kristne foretrækker på grund af det smukke gamle sprog – faktisk ligger helt i bunden, som den mest unøjagtige og upålidelige til at kommunikere den korrekte mening på moderne engelsk.

Kommunikerer betydning

Nu er det ikke sådan, at Iver Larsen groft kasserer alle andre oversættelser. Han mener blot, at oversættelser skal fremme forståelsen, og det gøres ikke ved at oversætte tusindårige tekster ordret, men ved at gengive den oprindelige betydning:

– Der har i over 2.000 år været to forskellige opfattelser af, hvad en korrekt bibeloversættelse er. Nogle mener, at oversættelsen bør være så ordret som muligt for at give den indforståede læser en fornemmelse af originaltekstens struktur og kultur. Andre mener, at en bibel-oversættelse bør følge normale sprogvidenskabelige principper for at give den almene læser en god forståelse af, hvad den oprindelige tekst kommunikerede til den oprindelige læser. Det er jo det, der er formålet med at oversætte en tekst!

– Den ordrette metode er repræsenteret af de autoriserede danske oversættelser siden 1660, inklusive den sidste nye fra 1992.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De kommunikerende oversættelser er repræsenteret af Bibelen på Hverdagsdansk og det forventede Ny Testamente på Nudansk fra Bibelselskabet, som udkommer d. 16. november.

Ligesom Luther

Men hvorfor er en ordret oversættelse ikke nødvendigvis den bedste?

– En ordret oversættelse vil forsøge at gengive det hebraiske eller græske ord med det samme danske ord, hver gang det forekommer. En sådan metode er i modstrid med den moderne sprogvidenskabs helt fundamentale principper for kommunikation fra et sprog til et andet.
Det samme ord kan have mange forskellige betydninger alt efter den sammenhæng, det forekommer i, forklarer Iver og henviser til, at selv Luther brugte samme metode:

– Da Luther lavede sin berømte oversættelse af Bibelen til tysk, anvendte han ikke den ordrette metode, fordi han ønskede, at menigmand skulle forstå Bibelens budskab uden at være afhængig af præsteskabet, fremholder Iver Larsen.

Faren ved de ordrette oversættelser

Det er den form for ”dynamisk oversættelse”, Bibelen på Hverdagsdansk gør brug af – og det har været en stor udfordring, indrømmer Iver Larsen:

– Først skal man leve sig ind i den oprindelige tekst, altså både sproget, forfatterens intentioner og de oprindelige modtageres baggrundsviden og situation.

Herudfra skal man gøre sit bedste for at forstå tekstens budskab og fokus med alle dens nuancer og de hensyn, forfatteren har taget til de oprindelige modtagere.

Dernæst skal man som oversætter leve sig ind i målgruppens sprog, baggrundsviden og situation og udtrykke den oprindelige mening så klart og pålideligt som muligt med målgruppen i tanke.

– Det er en uhyre vanskelig og også risikabel opgave. Når vi alligevel risikerer at gøre det i Bibelen på Hverdagsdansk, er det, fordi vi mener, at det, man vinder, langt opvejer den risiko, man løber.

Hvad er den største fare ved at oversætte ord for ord?

– Jo mere ordret oversættelsen er, jo mindre fortolkning foretager oversætteren, men jo mere taber man også af den oprindeligt mening. Man kan godt oversætte ord for ord uden at forstå den oprindelige teksts samlede mening. Resultatet bliver derfor en mere eller mindre meningsløs oversættelse. Det vil i mange tilfælde sige, at man forråder teksten og den oprindelige forfatter, da man derved indirekte kommunikerer, at den oprindelige tekst heller ikke gav mening, siger Iver Larsen.

Oversættelser supplerer hinanden

En anden fare er, at når oversættelsen er mere eller mindre meningsløs, bliver den et slaraffenland for alle mulige fortolkninger. Og det mener Iver Larsen er sket med den autoriserede oversættelse:

– Der er mange steder, hvor den autoriserede enten får en bestemt luthersk drejning, eller hvor den er så uklar, at en misforstået tradition ikke anfægtes, mener Iver og nævner f.eks. Mattæus 28,19, der ikke burde oversættes med ”døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn – men ”døb dem til…”

Det var der faktisk en dansk sognepræst, der blev afskediget på at ville sige…

Læs hvad andre siger om oversættelsen her

Læs også: En pålidelig bibeloversættelse?