En glædelig dom
Claus Tøndering er civilingeniør og bor
i Kgs. LyngbyDomsprædikanter. Alene ordet får det til at vende sig i de fleste mennesker.
Fra tv- og biograffilm kender vi alle til karikerede prædikanter, der med en (sort!) bibel i hånden taler dunder mod synden og lover død og Helvede over synderne.
Men i dagens prædiketekst er det sandelig Jesus selv, der har fundet en domsprædiken frem. Den person, der mere end nogen anden lærer os om Guds kærlighed, står her og truer med død og Helvede. Hvor er den kærlige Gud blevet af i alt dette?
Jesus konfronterer menneskene med en anklage, der først forekommer uhyrlig: »Jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig…« Jamen, sådan er der da ingen af os, der har handlet mod Jesus, vel? Jo, for han siger videre: »Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!« Hver eneste gang, vi har vendt ryggen til en sulten, en fremmed eller en syg, har vi vendt ryggen til Jesus.
Den kærlige Gud er i allerhøjeste grad at finde i Jesu fortælling om dommedag. Få steder i Bibelen oplever vi så tydeligt, at Jesus står på de svages og de lidendes side. Deres smerte er hans smerte.
Umiddelbart før anklagerne om svigt har Jesus rost de mennesker, der har haft omsorg for de lidende; men hvad hjælper det os? Hvis vi har blot et minimum af selverkendelse, ved vi jo godt, at vi først og fremmest hører til i den gruppe personer, der svigter deres medmennesker.
En gang imellem gør vi måske nok noget prisværdigt, men i det store og hele står det jo ikke særligt godt til med vores gode gerninger. Hvis vi skal vurdere, om vi falder ind under Jesu ros eller hans vrede, er der ikke megen tvivl om hvor vi hører hjemme.
Men også i forkyndelsen af dom møder vi Guds kærlighed. Dommen lærer os nemlig, at Gud aldrig går på kompromis. Gud lukker ikke øjnene for de lidendes smerte. Forestiller vi os virkelig, at Gud bare skal se bort fra de forkerte ting, vi har gjort? Skal Gud bare sige »det gør ikke noget« til os? En gud, der tog så nonchalant på vores svigt, vores selviskhed og vores manglende omsorg, ville ikke være en kærlig gud.
Groucho Marx sagde engang: »Jeg vil ikke være medlem af en klub, der vil have mig som medlem.« På samme måde ville jeg heller ikke bryde mig om at være i en himmel, hvor der var plads til sådan en som mig. Det ville virkelig være et andenklasses Paradis.
Guds dom viser os, at han ingen tolerance har over for menneskers ondskab. Og det er godt! Det er glædeligt! Også når det går ud over mig.
Men er der så slet intet håb for mig og mine med-syndere? Jo, for Bibelen fortæller også, at Jesus gjorde sig selv til syndebuk for vores overtrædelser. Alle de forkerte ting, vi har gjort, blev lagt på hans skuldre, og med sin lidelse og død betalte han den straf, vi burde have betalt.
Når vi til sin tid møder Jesus, vil han ikke sige til os: »Du har gjort en masse godt, og du fortjener at komme ind i Paradis.« Men han vil sige: »Du har gjort en masse skidt, og du fortjener at havne i Helvede, men jeg har selv påtaget mig straffen for de ting du har gjort, så der er alligevel plads til dig i Paradis.« Alt, hvad der kræves af os, er, at vi siger ja tak.
Kristeligt Pressebureau
