Han giver gadebørn fremtid og håb

Et sammenstød med et dansk missionærpar førte til en ny organisation og et børnehjem i Tanzania.I én af Tanzanias fattigste egne ligger Sumbawanga. Hovedparten af de 100.000 indbyggere er arbejdsløse, og mere end halvdelen af de kvinder, der dør, dør af AIDS.

Joseph Kassailas vision er, at Sumbawanga skal tømmes for gadebørn.

Mange børn bliver derfor forældreløse og må hutle sig gennem tilværelsen med tiggeri og smårapserier. Det sociale sikkerhedsnet er de mennesker, der lægger en mønt i en udstrakt barnehånd.
Det forklarer den afrikanske ildsjæl, Joseph Kassaila, der netop har været i Danmark for at fortælle om sit arbejde blandt gadebørn i Tanzania.
Den 41-årige tanzanianer kender selv til at være faderløs. Hans egen far tog på forretningsrejse, da Joseph var to år. Da han kom hjem, var Joseph 15.

Som så mange faderløse blev Joseph anbragt hos en bedstemor. Men modsat mange jævnaldrende kom han alligevel i skole og fik senere en uddannelse som tekniker.
Den brugte han dog kun kortvarigt, da næsten al handel og industri i Sumbawanga er gået i stå. I stedet åbnede han sin egen skole, hvor han mod betaling tilbød ekstraundervisning som supplement til den offentlige skole. En del af indtægten blev givet til byens gadebørn.
– Det var ubehageligt at følge dem. De havde ingen fremtid og intet håb. Uden skolegang er det svært at klare sig. Så jeg inviterede nogle af dem med til min undervisning. De kunne naturligvis ikke betale som de andre børn, faktisk gav jeg dem lidt penge hver gang for at de skulle komme igen, fortæller han.

De fik også skolebøger, men flere gange mødte gadebørnene op med ødelagte bøger. Da Joseph undersøgte sagen, så han, at børnene overnattede i grøfter, hvor vandet med jævne mellemrum skyllede deres få ejendele væk.
– Det var kummerlige forhold, de levede under, så jeg spurgte om hjælp hos en ven, der havde en biograf. Og han gav børnene lov til at overnatte i biografen efter sidste forestilling.

Når børnene blev syge, bragte Joseph dem til hospitalet, og når de blev udskrevet, tog han dem med hjem til sin egen familie, så de kunne få ordentlig mad og et bedre sted at sove.
De børn, der boede hos Joseph, klarede sig væsentlig bedre end de andre. Restauranten, som Joseph betalte for at give børnene mad, nøjedes nemlig med at give dem rester og køkkenaffald. Derfor opsagde han aftalen, og i stedet fik Josephs kone en hel flok gadebørn på kost.

Karin og Ole Weber, som skaffer støtte til arbejdet blandt børnene.

Børnene var taknemmelige for den uventede hjælp, men alligevel begyndte flere at forsømme skolegangen.
”Hvorfor skal vi komme i skole, når der står to hvide missionærer og deler mad ud et andet sted?” spurgte de.
– Da blev jeg vred! siger Joseph.
– Jeg var overbevist om, at jeg gjorde det rigtige ved ikke bare at give dem mad, men også tænke på deres uddannelse og fremtid, så jeg gik hen til missionærerne og konfronterede dem med problemet.

Det blev Josephs første møde med de danske missionærer Karin og Ole Weber, som han trods det vrede sammenstød har samarbejdet med siden.
Det danske par hjalp med at leje de lokaler, der siden 2003 har huset Bethania Home, et børnehjem med plads til 34 af gadens drenge. Her bor og spiser de, og samtidig går de i skole og oplæres i kristendommen, som er grundlaget for børnehjemmet.
– Vi vil gerne give børnene en kristen opdragelse, og det er skønt at opleve, at de næsten alle er blevet døbt og konfirmeret, mens de har været hos os. Der mangler kun to drenge, som endnu er muslimer.
Nogle af drengene drømmer om at blive præster. Jeg vil være meget stolt, hvis det lykkes, smiler Joseph.
Han er nu ansat som leder af Bethania Home og det tilknyttede værested Drop In-Center.

Pengene kommer hovedsageligt fra den nystartede danske forening, Fremtid og Håb, der fungerer som sponsor og sparringspartner for arbejdet i Sumbawanga.
Den tidligere missionær, Ole Weber, er den danske projektleder og besøger Sumbawanga to gange om året, men har ellers ikke med det daglige arbejde at gøre. Det ledes af en lokal bestyrelse i Tanzania og af Joseph Kassaila.
Det anslås, at ca. 300 børn lever på gaden i Sumbawanga, og Josephs vision er, at byen skal tømmes for gadebørn.

Næste mål er at udvide Bethania Home, så der også bliver plads til piger. Bl.a. piger som bliver tvunget ud i prostitution og måske bliver gravide uden at kunne tage vare på barnet. Bystyret i Sumbawanga har netop tilbudt Joseph en stor byggegrund, og han er nu i fuld gang med at rejse penge til byggeriet.