Valgets ’tabere’ og ’sejrherrer’

Også folketingsvalgene er blevet til let og overfladisk underholdning. Selve spillet og intrigerne interesserer medierne (og os selv?) mere, end den politik, man vil føre. Derfor er det også vigtigt for medierne at få udpeget nogle sejrherrer og tabere. Men det er nu lidt tilfældigt.
Fogh blev udpeget som den store sejrherre og Helle Thorning som den store taber. Men Foghs mistede faktisk seks(!) mandater, mens Helle kun mistede to! Valgets virkelig store taber var de Radikale, som næsten blev halveret fra 17 til 9, men det passede ikke ind i fordommene at gøre Margrethe Vestager til en taber. Havde Marianne Jelved stadig været formand, så havde de nok udskreget hende som en katastrofal taber.
Pia Kjærsgaards parti gik frem til og blev større end nogensinde – men det havde medierne ligesom ikke lyst til at gøre så meget ud af. Til gengæld blev den flinke Bendt Bendtsen fremstillet som en stor sejrherre. Faktisk gik hans parti kun 0,1 pct. frem – altså en promille..!
Så der er ikke meget logik i, hvem der kaldes vindere og tabere i denne verden. Måske har det noget med udstråling at gøre. Bodil Kornbeks parti havde f.eks. det værst tænkelige katastrofevalg nogensinde, men hendes kampgejst og humør fik tv-værterne til at udtrykke sig anerkendende.
Faktisk har partierne nu også fundet ud af at iscenesætte sig selv. Det er rent teater, når man bruger ungdoms-afdelingerne til at pifte, råbe og synge begejstret. Men medierne lader sig tryllebinde af larmen. Så man skal altså bare fremstille resultatet som en stor sejr. Og så klappe og huje godt.
Hos SF råbte de – med god grund – Villy! Villy! Nu har de alle glemt, at de i starten gjorde sig morsomme over hans efternavn SØVNdal. De tog ham ikke rigtig alvorlig, men pludselig havde han vundet vælgernes hjerter. Selv min kone kan ikke stå for hans strittende ører og troskyldige øjne. Men pas på!
Det var på samme måde med Schlüter. Han blev kaldt en sæbesælger, der kun blev valgt, fordi de store ledere ikke kunne enes og fordi Schlüter ikke havde stærke meninger om noget som helst. Inden de så sig om blev han statsminister…
Men der er ikke langt fra stolthed til fald, som den gode bog jo siger. Det oplevede Khader og hans kendte folk. De blev løftet til tinderne, men nu er de bare en joke.
Godt, man ikke er på valg…