Hvad skal vi gøre med pengene?(2)

Måske kan den nødvendige viden, en kristen bør have om penge, reduceres til tre enkle regler, som, hvis de følges, kan gøre os til tro forvaltere over den uretfærdige mammon.

John Wesley
Engelsk præst
og reformator

Den første af disse regler er: ’Tjen alt det, du kan.’ Her taler vi måske som verdens børn: Vi møder dem på deres egen jord. Og det er vores pligt at gøre dette: Vi bør tjene alt det, vi kan indtjene, uden at købe guldet for dyrt, uden at betale mere for det, end det er værd. Men følgende skal vi slet ikke gøre: Vi skal ikke skaffe penge på bekostning af livet. Vi skal heller ikke (som er resultatet af den samme ting) skaffe penge på bekostning af vores helbred.
Når du har tjent alt det, du kan, med ærlig visdom og utrættelig flid, så er den anden regel for kristen fornuft denne: ’Spar alt det, du kan.’ Kast ikke dit dyrebare talent i havet: Lad de tåbelige hedenske filosoffer om det. Smid det ikke væk i meningsløse udgifter, som er det samme som at kaste det i havet. Brug ikke noget af det på at tilfredsstille kødet lyster, øjets lyster eller stoltheden i livet.

Men lad ikke noget menneske forestille sig, at han har gjort noget, blot ved at nå hertil ved at ’tjene og spare alt det, han kunne’. Tænk hvis vi standsede her. Det ville være intet, hvis ikke personen gik videre, hvis ikke han lod alt dette pege mod langt højere hensigter. Det, at man ikke bruger pengene, svarer til at smide dem væk. Hvis du i stedet vil skabe dig venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, så skal du tilføje den tredje regel til de to første. Når du først har tjent alt, du kan, og for det andet har sparet alt, du kan, så ’giv alt, du kan
Jeg bønfalder jer i Herren Jesu navn om at handle værdigt i forhold til jeres kald! Ikke mere dovenskab! Hvad end din hånd ved, den skal gøre, gør det med kraft! Ikke mere spild! Skær enhver udgift væk til mode, fikse ideer eller kødets og blodets krav! Ikke mere griskhed! Men invester alt, Gud har betroet dig, ved at gøre godt, alle mulige gode ting, på alle muligheder måder og i fuldt omfang mod alle – som troens gode husholdere! Dette er en ikke så lille del af ’de retfærdiges visdom’. Giv alt, du har, alt hvad I magter, et åndeligt offer til Ham, som ikke sparede sin søn, sin eneste søn. Så ’skab dig et godt fundament mod den tid, der kommer, så du må få det evige liv!’
John Wesley (1703-1791), engelsk teolog, præst og en af de tidligere ledere i Metodist-bevægelsen.
Artiklen er fra hjemmesiden www.wesleystudycenter.com