Under præstekjolen

På tirsdag sender DR2 tema-aften om de danske præster. Både om rebellerne, afrika-missionærerne og dem, der gør en særlig indsats blandt de svageste i Danmark.Hvilke personligheder gemmer sig bag præstekjolerne i Den Danske Folkekirke? Det giver DR2’s tema-aften et bud på på tirsdag.

Carsten Rahbek er præst på en anden måde. Han er sammen med sin kone Agnes udsendt som missionær til Tanzania.

I gamle dage var præsten sognebørnenes sjælesørger og den urørlige autoritære figur. I dag overraskes man f.eks. over en præst som Thorkild Grosbøll, der har mistet sin Gud.
I temaaftenen tirsdag får seerne et indblik i, hvilket menneske, der egentligt gemmer sig inde under præstekjolen.
Det bliver også et møde med præster, der er sprunget fra prædikestolen og ud blandt folket for at møde dem i øjenhøjde. Men også med de præster, som ikke har problemer med at bryde folkekirkens konventioner og dermed udfordrer kirkens rummelighed på deres helt egen måde.

Sendes på DR2 tirsdag
d. 18. december kl. 20.30-22.20
Genudsendes 22/12.