Juleevangelierne – sammenlignet
De nye oversættelser afslører nye detaljer i juleevangeliet for os.Nu er det snart jul, og vi glæder os til endnu en gang at høre om de tre vise mænd med deres gaver af guld, røgelse og myrra. Julen er om noget gavernes fest, og der bliver brugt meget guld i Danmark i denne måned.
Nogle få bruger røgelse, men der er næppe nogen, der får myrra i julegave.
Men var der nu også tre vise mænd?
Der står intet i Bibelen om, hvor mange der var, men da Matt.2,11 nævner tre gaver, gætter man på, at der nok var tre personer. Var det så vise mænd?
Ja, de vidste i hvert fald noget om stjernetegn. De beskrives med det græske ord magos, der også bruges om troldmanden Bar-Jesus i Ap.G.13,6.
Det er et persisk ord, som betegner en person, der har forstand på astrologi og astronomi og forstår at tyde drømme og tegn på himlen. De havde som regel også forstand på magi. De tre vise mænd kom sandsynligvis fra Persien (Østens land/Østerland/Østen).
Derfor er vise mænd lidt for bredt et ord, så både Den Nye Aftale (DNA) og Bibelen på Hverdagsdansk (BPH) har valgt at kalde dem stjernetydere, fordi de forstod at tyde stjernernes tegn.
Man har diskuteret en del, om de så den nye stjerne i østen, som BPH og den autoriserede oversættelse fra 1948 (AO48) siger, eller om de så stjernen gå op (AO92) eller stå op (DNA). Det græske ord betyder ordret i opgang, og det er det almindelige ord for øst, fordi solen jo står op i øst. Derfor ved vi faktisk ikke, om der menes, at stjernen stod op, dvs. kom frem på himlen, eller om der menes i østen. Bibeloversættere står nogle gange i et dilemma, hvor de skal vælge mellem to fortolkninger, som begge er mulige.
AO og DNA siger i Matt. 2,2, at de kom for at tilbede den nyfødte konge. Seidelin og BPH siger, at de kom for at hylde ham. Det græske ord beskriver den handling, vi kender fra muslimerne, der falder på knæ og bøjer hovedet mod jorden. AO oversætter mange andre steder det samme ord med udtrykket kaste sig ned for. Problemet for oversætterne er, at det kan betyde tilbede, når det bruges om en gud (eller Gud), men det bruges også om en hyldest til stormænd, konger og kejsere. Det er yderligere et problem, at datidens konger ofte blev betragtet som guder. Opfattede de tre vise mænd Jesus som en nyfødt konge eller en gud? Når Seidelin og BPH har valgt hylde, er det ud fra den betragtning, at det synes at passe bedre med, hvordan man på dansk viser ærefrygt for en konge.
Det mest kendte juleevangelium finder vi i Lukas 2, og også her er der flere oversættelsesproblemer. Det første problem er, at et enkelt bogstav tilsyneladende ved et uheld er faldet ud af nogle af de græske håndskrifter, og det giver anledning til den formulering, vi finder i AO og DNA: Det var den første folketælling, der skete, mens Kvirinius var statholder/guvernør i Syrien. Følger man den anden læsemåde, som måske er den oprindelige, har man to muligheder for oversættelse: Enten Denne folketælling var den første, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien eller nok mere sandsynligt: Denne folketælling skete før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Et enkelt bogstav i grundteksten kan betyde en stor ændring! Fra andre historiske kilder ved vi, at der var en meget berømt og berygtet folketælling i år 6 e.Kr., mens Kvirinius var guvernør i Syrien, og Teofilus, som Lukas skriver til, ville utvivlsomt have hørt om den folketælling, men næppe den tidligere, hvor Jesus blev født. Lukas omtaler senere (Ap.g.5,37) den berømte folketælling i år 6 e.Kr. uden nærmere forklaring (i folketællingens dage), som om alle og enhver vidste, hvornår det var. Den blev åbenbart brugt som et historisk ankerpunkt i datiden. Så vidt vi ved, var Kvirinius ikke guvernør i Syrien, da Jesus blev født.
I vers 7 hører vi om, at der ikke var plads til Josef og Maria i herberget eller på kroen, som DNA udtrykker det. Men tager man hensyn til datidens kultur, er der næppe tvivl om, at der ikke var tale om en kro eller et hotel. Det græske ord betyder da også blot et overnatningsted eller et gæsteværelse. Ordet bruges kun to andre steder i Ny Testamente, og begge steder er der tale om ovensalen, hvor Jesus holdt påske med sine disciple. Lukas bruger for øvrigt et helt andet ord om den landevejskro, hvor den barmhjertige samaritaner anbragte den forslåede jøde.
Da Josef stammede fra Betlehem og havde familie der, ville de helt sikkert have boet hos noget familie. Men på grund af de mange tilrejsende var familiens gæsteværelse ovenpå allerede optaget. Man havde tit et rum eller en afdeling i stueetagen, hvor dyrene kunne opholde sig i den kolde vintertid, men Jesus blev jo ikke født om vinteren (!), og fårene var ude om natten, som vi hører lidt senere i fortællingen. Der var sikkert ingen dyr i staldrummet, og det var grunden til, at det var ledig, og at der stod en ubrugt krybbe der. Der er en gammel tradition om, at han blev født i en hule uden for huset. Det er muligt, men næppe sandsynligt.
Den sidste del af englenes sang i vers 14 er vanskelig at fortolke. Den første del med Ære være Gud i det Højeste (dvs. i Himlen) er ikke så svær at forstå. (Man forestillede sig dengang flere himle over hinanden, hvor Gud var i den øverste.) Den anden del om fred på jord er også ligetil. Problemet er beskrivelsen af de mennesker, som får lov at opleve freden. AO siger til mennesker med Guds velbehag, DNA siger til dem som han har udvalgt. Mere ordret står der til acceptsmennesker, men det kan man ikke sige på dansk. Problemet er, at det er uklart, om de, der får del i den lovede fred, er de mennesker, som Gud kan acceptere, eller det er de mennesker, som kan acceptere Gud eller det er de mennesker, som accepterer og tager imod den tilbudte fred. Ordet betyder ikke velbehag som en følelse, men som en godtagelse og accept. Det er et evalueringsord, som beskriver noget eller nogen, man kan sætte sit blå stempel på, noget man betragter som værende godt.
Fra Guds side er muligheden altid til stede for at vi kan få del i freden, men vi må selv gøre noget for at få del i gaven. Og det forstår vi nok bedst, når vi pakker julegaver ud. Hvis gaverne bliver liggende under træet uden at blive delt ud eller pakket ud, hvad nytter det så?
På samme måde er freden pakket ind i beretningen om Jesus. De nye bibeloversættelser er et forsøg på at hjælpe mennesker med at få pakket Jesus ud, så det bliver lettere at tage imod den fred i hjertet, som han tilbyder.
Til dem, der har fået en ny bibeloversættelse i julegave, vil jeg bare sige: Pak den ud, læs i den, studer den, mediter over den, tal med dine venner og familie om den og tag ved lære af de vise mænd, der bøjede sig ydmygt ned for den nyfødte konge.
Iver Larsen
er cand. scient. i matematik, fysik og datalogi med supplering i klassisk og nytestamentlig græsk.
Han har arbejdet med bibeloversættelser i 30 år.
