Man gjorde et barn fortræd

„Købmandens Hanne“
er en stærk roman om mobning.Hanne har mistet sin mor. Hun er alene med sin far, der har en købmandsforretning, og hun lever en del af sit førskoleliv i købmandsbutikken og dens baglokale.Hendes elskede moster er missionær i Afrika, og Hanne savner hende meget. Moster Inge kunne ikke være med til Hannes 7-års fødselsdag og var heller ikke hjemme, da Hanne begyndte i skolen i 1963. Hun er en glad pige, lidt gammelklog, måske. Hun har let ved at „se de små skæve vinkler i livet“, når hun møder dem i forretningen.

Hanne glædede sig. Glædede sig til skolen, til at få kammerater og til at lære at læse, skrive og regne. Hun er fyldt med forventninger, men glæden skulle blive kort. Lærinden kan helt tydeligt ikke lide Hanne, og det lykkes hende på mindre end et halvt år at skære al skoleglæde, lyst til at lære, optimisme, glæde ved livet ud af den 7-årige skolepige. Hanne forstår ikke, hvad der sker, men hun oplever, at hun marginaliseres i forhold til kammeraterne og efterhånden totalt overses af lærerinden. Hvad gør hun forkert? Hvorfor kan de ikke lide hende? Hanne bliver indadvendt, får ondt i maven, hader skolen og vil gerne op til sin mor i himlen.
Den før så glade pige forvandles på mindre end seks måneder til en bange pige, der altid er ked af det, og når hun taler med faren om det, siger han blot, at hun skal tage sig sammen. Det bliver det ikke bedre af.
I mellemtiden er hendes elskede moster kommet hjem, og hun fornemmer, at der er noget galt, men faderen reagerer ikke rigtigt på, hvad hun fortæller ham. Først da Hanne stikker af hjemmefra, sker der noget …

Bogen er et flot tidsbillede fra årene 1963-64, men den er også – på en meget stille måde – et stærkt billede på, hvordan mobning kan pille al selvtillid ud af en glad pige. Ordet mobning fandtes ikke dengang, men oplevelserne for pigen var, som nogle børn møder det i dag – dog næppe fra læreren?? Jeg har i hvert fald aldrig i mine 25 år som lærer mødt en lærer som Hannes lærerinde, fru Bech. Men de skal nok være der, lærere som fru Bech. Måske??

Karin Præsius, der har udgivet sin bog på Forfatterforlaget ATTIKA er et helt nyt bekendtskab for mig. Men jeg glæder mig over bekendtskabet. Karin Præsius formår at komme ind under huden på sine personer og skildrer meget stærkt – på en stille måde – den lille Hanne, den stærke fru Beck, den forsigtige far, der er tilfreds med at passe sin købmandsforretning, den sprudlende glade moster, Inge, der kommer hjem fra Afrika, og den dejlige lærer Øster-gaard, som elsker og forstår sig på børn. En rigtig varm bog, som jeg kan anbefale på det varmeste.
Jeg gik straks på jagt efter andre bøger af Karin Præsius, og det viser sig, at hun debutterede i 2004 på Forfatterforlaget Attika med romanen Rose. Rose er gift og har tre børn, lider af en mystisk sygdom, som giver sig udslag i træthed og smerter. Hun må kæmpe en hård kamp mod magtesløshed, fordomme og mistænkeliggørelse, indtil den rette diagnose, fibromyalgi, bliver stillet. Jeg glæder mig til i nær fremtid at kaste mig over også denne bog af den nye forfatter i mit litterære univers.

Karin Præsius:
Købmandens Hanne
150 sider • 160 kr.
Forfatterforlaget Attika