De fleste teenagere tror på Gud
Men gudsbegrebet er svævende, og troen får ikke afgørende indflydelse på deres livsstil,
viser ny undersøgelse. – Jeg tror, der er en Gud, som har skabt verden. Men jeg tror ikke på alt det, der står i Bibelen, siger Emilie.
– Jeg tror ikke, der er en Gud
Jeg tror på big bang og aber og lidt på ånder, siger Filip.
Begge er teenagere og med i
undersøgelsen Årgang 1992 hvad har de gang i? som netop er udkommet på forlaget Ungdomsanalyse.nu. Bogens undertitel Et flimret portræt giver en meget god karakteristik af dagens 15-16-årige. De har et noget svævende gudsbegreb, og troen får ikke afgørende indflydelse på deres livsstil.
Undersøgelsen er foretaget af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik og er en udvidelse af en undersøgelse fra 2005, hvor hele 1200 teenagere i alderen 13-16 år dengang blev interviewet. I opfølgningen har forskerne fulgt 24 15-årige gennem tre måneder.
Tidligere undersøgelser viser først og fremmest, at flere og flere unge tror på Gud. Hvor kun 39 pct. af teenagere i alderen 13-16 år betegnede sig selv som troende i 1995, er det nu over halvdelen, der siger, at de tror på Gud helt præcis 51 pct. i 2005.
Men Årgang 1992-undersøgelsen afslører også store huller i de unges gudstro:
– Troen er et af mange fragmenter, der udgør den enkeltes livstolkning et fragment, der oftest er i brug, når der i forbindelse med kriser eller overnaturligt glæde opstår huller i deres udprægede naturvidenskabelige verdensbillede. Troen får således den samme funktion som Polyfila den lukker huller, skriver forfatterne.
Årgang 1992 hvad har de gang i? er skrevet af Inge Steffensen, Kathrine Olsen, Kirsten Grube og Søren Østergaard.
Hvad er det mest markante ved undersøgelsens fokus på tro og værdier? spurgte vi Kirsten Grube, der er cand.scient. soc. i socialvidenskab og psykologi:
– Det er, at tro blot er en sekundær ting. De har ikke umiddelbart en forståelse af, hvad det vil sige at tro. Deres tro er dogmatisk inkonsistent, og hvis de tror, så knytter de det til enkelte begivenheder i nærmiljøet, fx hvis der er sket et dødsfald i familien.
Teenageres tro afhænger nemlig meget af det sociale miljø, de er opvokset i, viser undersøgelsen og med miljø menes både familie og samfund. Men selv i områder, hvor religion ofte er til debat, fx på Nørrebro, leder det ikke til større personlig afklaring for den unge. Og selv hvis der er krise i familien skilsmisse, sygdom og dødsfald m.m. får det dem ikke nødvendigvis til at søge efter åndelige svar. Selv om de i pressede situationer kan finde på at bede en bøn, har de generelt svært ved at sætte ord på troen, og den får sjældent konsekvens i de unges livsstil.
Det er fortrinsvis medierne, der har indflydelse på de unges religiøse tænkning. Og det betyder, at troen ofte kommer til at ligne overtro mere end egentlig gudstro. Her præsenteres ofte en alternativ religiøsitet, som giver næring til teenagerens tro på ånder og engle, en tro, som ofte bekræftes af deres egne mystiske oplevelser i hverdagen.
Undersøgelsen udfordrer kirker til at hjælpe teenagerne at sætte ord på deres tro. En stor del af informanterne oplever ikke, at
konfirmationsforberedelsen gav dem større religiøs afklaring. Og de, som allerede tænker i religiøse baner, har svært ved at forklare de kristne lærepunkter.
Hvad kan kirken gøre?, spurgte vi Kirsten Grube:
– Relationer betyder rigtig meget for teenagere. Derfor handler det om, at præster og menighedsledere opbygger relationer til de unge og fortæller den store historie med den lille historie det vil sige sig selv: Dvs. illustrerer undervisningen med egne oplevelser, og med hvad troen reelt betyder i deres eget hverdagsliv. Der må ikke ske en adskillelse her – de unge spejler sig meget i de voksnes historier, og hvordan troen udleves.
