Gud har en finger på vægten
Stefan Klit Søndergaard er sognepræst i Broager i Sønderjylland.En talent er en umådelig stor sum penge, men lignelsen handler ikke blot om penge. Den handler om Guds Riges økonomi. Den handler om overskud og underskud.
Overskuddet er Guds umådelig store gaver til os mennesker, at Gud har skabt os og sat os til at leve i verden med hinanden. Overskuddet er, at Guds kærlighed ikke bliver mindre ved at blive delt, men større. Guds kærlighed er ikke blot en gave, men også en opgave. Og derfor har tjenerne med talenterne kun to muligheder: at tjene og lade Guds ord vokse eller at grave ned og lade det gå til spilde.
Hver især har vi fået forskellige opgaver af Gud store, små eller blot forskellige opgaver og alle opgaver er vigtige, og intet menneske må tro, at det ikke kan noget og således står uden opgave. For der er mange slags opgaver, som skal løses af forskellige mennesker med forskellige evner. Og de største opgaver er ikke nødvendigvis de vigtigste. Ingen kan jo ved egen kraft afskaffe sult og krig og nød, men alle kan give andre noget at spise, afstå fra strid og splid eller hjælpe, som man nu bedst kan. Kun få har meget at give, men alle har noget.
Underskuddet kommer, når vi ikke lader det, som vi har modtaget, gå videre; når vi ikke tager de pålagte opgaver på os; når vi ikke lader stafetten gå videre. Så knækker kæden.
Vi kender det alle: alt det, som vi burde have gjort, men som vi ikke fik tid til. Alt det, som vi kunne have gjort, men som vi ikke turde. Det var jo mere bekvemt og mere sikkert at lade være, at lade stå til. Vi gravede vore talenter ned. Vi skuffede dem, som regnede med os. Vi svigtede.
Undskyldninger er der nok af, og måske er der også formildende omstændigheder, noget godt, jeg har sagt eller gjort. Men Gud er Gud. Gud er den, som høster, hvor han ikke har sået, og samler, hvor han ikke har spredt. Guds ord vil ikke vende tomt tilbage.
Over for det ser det skidt ud med mit regnskab med Gud: Har jeg ladet overskuddet fra Gud vokse, eller har jeg hindret dets vækst? Det er jo det, som står på bundlinjen, som tæller! Og her er der røde tal! Sådan passer jeg måske ind i historien om de betroede talenter, som ham der gravede sine ned: røde tal – ud i mørket!
Men Gud er ikke nogen bankrådgiver. Når Gud vejer vore liv og finder os for lette, alt for lette, lægger han en finger på vægten – til vores fordel. Det findes der et billede af på et kalkmaleri i Domkirken i Århus. Her står Skt. Peter med en vægt i hånden. Den ene vægtskål er fyldt med små djævle, som kravler op og hager sig fast. De forestiller alle menneskets synder, alt det, som vi gjorde forkert, eller alt det, som vi burde have gjort, men ikke fik gjort. I den anden vægtskål er mennesket, nøgent står det der med alle sine talenter, alt for let til at tynge vægtskålen ned. Heldigvis sætter Skt. Peter sin stav på vægten, heldigvis har Gud en finger på vægten, så den tipper over og kommer til at stå i vores favør.
Hvad er det, som Gud lægger på vægten? Hvad vejer så tungt, at det kan opveje alle vore synder? Det gør han, som fortæller os historien om de betroede talenter, han, uden hvem denne historie ville være alt for slem, Jesus Kristus. Ham blev alt betroet på korset. Han risikerede alt. Han led og døde og genopstod. Han tjente nok til at slette de røde tal i vores regnskab med Gud, således at vi, som ellers blot fortjener at blive kastet ud i mørket udenfor, alligevel kan gå ind til vor Herres glæde.
Kristeligt Pressebureau
