Hvad vil vi?

Tove Videbæk begrunder, hvorfor hun har forladt Kristendemokraternes hovedbestyrelse. Hun kommer med en program-erklæring for oppositionen og giver partiets ledelse frist til at rette linjen op indtil landsmødet. Ellers står man frit…Vælgerne har talt med store bogstaver og dømt Kristendemokraterne ude!

Tove Videbæk

99,1 % af vælgerne sagde nej tak til det KD, de blev præsenteret for i valgkampen.
Vi kan på ingen måde have forhåbninger om, at vælgerne vender tilbage, med mindre vi klart signalerer, at vi har forstået vælgernes dom: at den valgte linie har været forfejlet – det er en om´er.

Partiets politik er der grundlæggende ikke noget i vejen med. Dette underbygges af, at det under valgkampen viste sig, at når vælgerne på diverse mediers hjemmesider undersøgte, hvilke partier de var mest enige med, så faldt det meget ofte ud til KD´s fordel. Men trods det, stemte vælgerne alligevel ikke på KD!
Det er klart, at efter valget har vi i partiet været igennem en række evaluerings-runder.

Kristne værdier
blev nedtonet

En politolog fra Ålborg Universitet skrev i sin analyse, at partiet i valgkampen havde nedtonet de kristne værdier, og at dette var begyndt allerede med abort-udmeldingen i sommeren 2007, der blev opfattet som et klart farvel til partiets abortmodstand.
Endvidere vurderede han, at KD i valgkampen profilerede sig som en del af en stor grå masse i midten af dansk politik. Og når man siger det samme som mange andre, så vil vælgerne naturligvis stemme på et parti, som allerede er i Folketinget – og det gjorde de så.

Disse evalueringspunkter indgik i øvrigt i de fleste analyser, som blev publiceret lige efter valget.

Forslag om ekstra-
ordinært årsmøde

For at få drøftet alle disse analyser med flere medlemmer foreslog 3 af kristendemokraternes kommuneforeninger i Vestjylland, at der skulle indkaldes til et ekstraordinært 1-dags landsmøde i løbet af foråret 2008.
På dette landsmøde kunne der drøftes strategi, linie, fremtid, ledelse m.v. med langt flere byrådsmedlemmer, aktive tillidsfolk og menige medlemmer end der er til stede på et hovedbestyrelsesmøde.
På denne måde ville man også kunne opnå, at langt flere ville føle ejerskab til en evt. ny strategi, linie m.v. og dermed ville de også få lyst til at gå ud og samle underskrifter, som vi skal have samlet ca. 20.000 af.

HB valgte side

Dette beslutningsforslag blev dog nedstemt af flertallet i hovedbestyrelsen, og dermed fik man en afklaring af, hvilken strategi og linie, der var opslutning til i hovedbestyrelsen, nemlig den linie, som jo sådan set havde lidt skibbrud under valgkampen.
Som en konsekvens af dette nedlagde jeg mit mandat som hovedbestyrelsesmedlem. For mig var det en lettelse, for nu vidste jeg så, at jeg ikke længere skulle bruge tid og ressourcer på arbejdet i ledelsen af partiet på landsplan.
Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om mit hverv som regionsrådsmedlem i region Midtjylland og som menigt medlem udtale mig om diverse landspolitiske mærkesager, som jeg brænder for.

Vigtigt med et
kristent parti

KDs valgstrategi var helt forkert, mener Tove Videbæk

Kristendemokraterne har jo et grundlag for politikken og et principprogram, som er baseret på det kristne livs- og menneskesyn, som er hjerteblod for mig, og derfor har jeg ikke meldt mig ud af partiet, men bliver som medlem indtil videre.
Jeg håber naturligvis, at det vil lykkes for KD igen at komme i Folketinget.
Det gør jeg, fordi jeg mener, at det er vigtigt for Danmark, at vi har et parti i Folketinget, som er baseret på det kristne livs- og menneskesyn, og som kæmper for kristne værdier på alle mulige politik-områder i det danske samfund, til gavn for alle borgere i Danmark.
Dette er blot nogle få af de utallige områder, som helt klart understreger, at der i Folketinget er brug for et parti, som er baseret på det kristne livs- og menneskesyn.
Læseren kunne nu med rette bebrejdende spørge mig om, hvorfor jeg nedlægger mit hverv i KD´s hovedbestyrelse, når jeg mener, at der er behov for ovenstående.
Dertil kan jeg kort svare, at jeg har nedlagt mit hverv, fordi jeg i hovedbestyrelsen efter valget har oplevet, at flertallet har ønsket at fortsætte linien og strategien fra valgkampen, og derfor tror jeg ikke det vil gøre nogen forskel, om jeg fortsat sidder dér.

Arbejder ikke
på et nyt parti

Rigtig mange personer fra forskellige egne af landet har herefter henvendt sig til mig vedrørende dannelse af et nyt parti, som er baseret på de kristne værdier.
Men hertil kan jeg helt klart sige, at jeg ikke arbejder med planer om at danne et nyt parti.

Frist til landsmødet

I den forgangne uge har vi i Vestjylland haft diverse bestyrelsesmøder i kommuner og storkreds, og de fleste af os (bestyrelsesmedlemmer og folkevalgte) er enige om, at vi giver partiet en chance indtil det kommende landsmøde i oktober 2008.
Hvis ikke vi på det tidspunkt ser en helt klar ændring og bedring i partiet, er situationen en ganske anden, og så er alt åbent. Eventuelt at skulle forlade KD vil for mig ske med blødende hjerte, for kristendemokraterne og den politik, som KD står for ifølge KD´s principprogram, er hjerteblod for mig.
I den alvorlige situation som KD er i, er det dog også lysende klart for mig, at som politikere og som kristne i Danmark er vores opgave, som jeg ser det, at fremme og styrke det kristne livs- og menneskesyn og de kristne værdier på alle de måder, som vi kan komme til det, uanset hvor vi befinder os i det daglige.

Tove Videbæk er
regionsrådsmedlem
i Midtjylland. Hun er tidl. medlem af Folketinget for KD.