Ny storfilm er født
Arn Tempelridderen får her fem stjerner af fem mulige.Arn Tempelridderen lever fuldt ud op til forventningerne. Trilogiens forfatter Jan Guillou sagde til Sveriges Radio efter premieren i Sverige: Det er så overvældende, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige – og jeg har det lidt på samme måde.
(SF Film – Foto: Erik Aavatsmark)
Trilogien og filmen handler om Arn Magnusson. Han bliver født i 1150 som søn af stormanden Magnus og hans hustru Sigrid. Han bliver opdraget af cisterciensermunkene ved Varnhem Kloster i Västra Götaland og Vitskøl Kloster i Danmark og får her den bedste uddannelse, Europa på det tidspunkt kan præstere.
Munkene forstår hurtigt, at Arn ikke er bestemt til at blive klosterbroder og beslutter, at han vil kunne gøre mere nytte som en troens forsvarer i det Hellige Land i kamp mod muslimerne. Arn er dog uvidende om Guds planer med ham og vender som 18-årig tilbage til den fædrene gård, hvor han for første gang møder kvinden, lysten og kærligheden i form af Cecilia med det resultat, at han dømmes af kirken til at gøre bod som tempelridder i Det Hellige Land. Cecilia sendes til et afsidesliggende kloster. Separationen får dem begge til i perioder at tvivle på Gud og Guds godhed, men de slipper aldrig helt troen på Gud, og én ting tvivler de aldrig på – at de en dag skal mødes igen. Da Arn vender tilbage, må han kæmpe for kærligheden og det, som er blevet hans livs erklærede mål: At samle Sverige i ét rige.
Scenarierne udspiller sig i den første af to film om korsridderen Arn, der havde premiere 1. juledag i Sverige og et par uger senere i Danmark. Filmen bygger på Jan Guillous fantastiske korsriddertrilogi, som jeg tidligere har omtalt i Udfordringen (uge 41/2005 www.udfordringen.dk/art.php?ID=6614). Anden del af filmen forventes at få premiere til efteråret. Filmen er instrueret af den danske filminstruktør Peter Flinth og er Nordens dyreste filmprojekt nogensinde med et budget på 170 millioner danske kroner.
Arn Tempelridderen kan vise sig at blive Peter Flinths gennembrud som filminstruktør. Med afgangsfilmen Den sidste færge forlod han Den Danske Filmskoles instruktørlinie i 1993 og spillefilmsdebuterede i 1997 med Ørnens øje, som modtog fem Robert priser. Han har siden instrueret Olsen Banden Junior, Fakiren fra Bilbao og den svenske Wallander-krimi Mastermind.
En række svenske anmeldere giver filmen 3 ud af 5 stjerner og siger, at der er for lidt action, for meget romantik, og at den er længe om at komme i gang. Expressens Bernt Eklund skriver, at Romeo og Julie-temaet vinder over Mellemøst-politikken og mener i øvrigt, at filmen ville have vundet med mere action.
Jeg er dybt uenig med disse anmeldere og mener, der er tale om en virkelig storfilm, der holder sig tæt til romanen. Den starter i ørkenen i Israel i 1177 med Arn som tempelridder, hvor han skuer tilbage, og den slutter i ørkenen med Arn til hest på vej hjem. Det er meget flot. Flot filmet i pragtfulde landskaber og dygtigt klippet. Med en række fine krydsklip følger vi Arn og Cecilia og senere begivenhederne med Arn som tempelridder i Det Hellige Land. Romancen mellem Arn og Cecilia er meget flot skildret med masser af charme og lidt erotik uden at den bliver pornografisk. Og der er masser af action i en række krigeriske opgør både i Sverige og i Det Hellige Land, men der svælges ikke i det.
Filmen er fyldt med gudstro, men giver også vidt forskellige oplevelser af Arns ophold hos munkene i Varnhem Kloster og Cecilias ophold hos nonnerne. Arn mødes med kærlighed og varme, Cecilia med det modsatte. Abbedissen Rissika er direkte ond.
Rollelisten er besat med nogle af Sveriges ypperste skuespillere, der yder en stor præstation. Arn spilles af tre forskellige skuespillere – som barn, som yngling og som voksen. Overgangen fra barn til voksen vises meget flot med Arn ridende i et smukt Väster-götlandsk landskab, det ene øjeblik som barn, det næste som yngling.
Jeg giver helt klart filmen 5 stjerner af 5 mulige.
Arn – Tempelridderen
Premiere 11. januar
2 timer 18 minutter
