Darwins teorier er forældede
Han kendte fx ikke til generne og dna.
– Der er de seneste år skrevet meget om evolutionsteorien, og den er blevet kaldt alt fra en løgn til verdens bedst underbyggede teori. Kan du forklare hans hovedtanker?
Darwins teori er ret simpel, og den bygger på tre hoved-elementer i naturen.
Darwin bagte en kage i 1800-tallet. Han tilsatte tre hovedingredienser: overflod af afkom, naturlig udvælgelse og variation, og det færdige produkt hedder evolutionsteorien.
Kagen serveres som en dagligdags ret i dag i tv, aviser, film og især i biologibøger i skoler verden over. På trods af at kagen snart har hævet i 150 år, indeholder den stadigvæk de samme grundlæggende ingredienser. Lad os se nærmere på opskriften.
Første ingrediens er overflod af afkom.
De yngler som rotter er en talemåde, som ikke er taget ud af den blå luft, for et par rotter kan formere sig til 862 på et år.
Lod vi blot tiden gå og ventede nogle flere år, så ville vi snart vade i rotter til knæene. Det sker ikke, for de vil (heldigvis) løbe tør for mad og plads, inden de når så langt.
Bakterier, dyr og planter har evnen til at formere sig med en hastighed, som langt overgår den plads og mad, som der er tilgængelig. Det bringer os frem til næste ingrediens.
Naturlig udvælgelse som mange kender som survival of the fittest, er den mekanisme i naturen, som udvælger de rotter, som skal dø, og hvilke der skal overleve.
I sidste ende gælder det om at overleve længe nok til at kunne formere sig og sprede sine gener, så de ikke går tabt. Langt hen ad vejen er det tilfældigt, hvilken rotte der dør, men der er somme tider mere end held med i spillet. Viser det sig, at en rotte i et kuld er bedre til f.eks. at tåle rottegift end sine søskende, så vil den rotte blive udvalgt af naturen til at overleve og formere sig. På den måde bringer den sine egenskaber videre til næste generation, men dens søskende flyder med kloakvandet ud af evolutionens historiebog.
For at det kan lade sig gøre, kræver det, at der er forskel på rotten og dens søskende.
Vi kalder den forskel for variation, og det bringer os frem til tredje ingrediens.
Du og jeg er forskellige, og det tør jeg påstå med stor sikkerhed, for selvom vi skulle være i tæt familie, ville vi være forskellige.
Et forældrepar har mulighed for at få flere milliarder forskellige varianter af børn (i teorien!). Det samme gælder rotter, for de er også forskellige, hvis vi ser godt efter.
Darwins teori er ikke en løgn, for som vi har set her, bygger den på naturvidenskabelige observationer, problemet er nok snarere, at den er banal.
Teorien forklarer bedst, hvordan syge og degenererede individer i en dyreflok bukker under. En halt antilope bliver nedlagt af en løve, mens den unge hurtige buk slipper væk. Bukken fører sine gener videre i den videre evolution.
Naturlig udvælgelse og hele Darwins teori beskriver en nyttig mekanisme, der sorterer dårlige gener væk fra en dyreflok. Flokken undgår at degenerere, ved at syge gener nedarves til næste generation, og hele artens overlevelse sikres. En form for renselsesproces, men det er der i sig selv ikke meget udvikling i, men derimod en bevarelse af den eksisterende natur.
Den store prøve skal stå, når der skal udvikles nyt, og her kniber det gevaldigt.
Er det så verdens bedst underbyggede teori? Næppe, men hvis den er banal, har det ikke den store betydning, hvor velunderbygget den er.
Darwin mente, at overflod af afkom, naturlig udvælgelse og variation var tilstrækkeligt til at skabe alt liv på jorden.
Hvis det er rigtigt, er der især én af ingredienserne, som er interessant at se nærmere på, og det er variationen, for den ingrediens har som den eneste potentiale til at udvikle nyt. Nyt skal der til, hvis der skal udvikles nye gener og nye komplekse dyr og planter.
Darwin kendte ikke til gener, men i dag ved vi, at tilfældige spontane ændringer i dna kan forandre levende organismer og skabe variation vi kalder de ændringer for mutationer.
De fleste mutationer kender vi som sygdomme, men mange er også tavse, dvs. at de ingen effekt har, men der findes også en tredje type mutationer, som er gavnlige.
De gavnlige mutationer giver en organisme med en arvelig variation, der kan nedarves til næste generation.
Ved rotten kan det f.eks. være evnen til at tåle gift eller en ændring i farven, der giver en lidt bedre kamuflage.
Kan de sjældne, gavnlige mutationer give dyr og planter evnen til at udvikle sig til højere og mere komplekse organismer? Med andre ord: Kan naturen klare livets udvikling uden indblanding fra Gud? Det ser vi på i en senere artikel.
Cand. scient. Kristian Bánkuti Østergaard,
biolog og næstformand for tidsskriftet Origo,
svarer på spørgsmål her i Udfordringen
om videnskab, skabelse og intelligent design.
Skriv til tro-og-viden@udfordringen.dk
