Debat

Levende aborter dør langsomt

I K.D. d. 12/1 fortæller Karin D. Hansen om provokerede aborter i 21. eller 22. graviditetsuge, hvor resultatet nogle gange er et levende født barn, da det ikke altid lykkes lægerne at dræbe barnet, inden det fødes. Endvidere fortælles det, at personalet på sygehusene har svært ved at kapere, at de har været nødt til at lægge det lille barn i et skyllerum – nogle gange med et klæde over barnet for at fremme døden.
Hvor er de mange aborter forsvundet hen? Ud gennem skyllerummet og ud i kloakken? De ansvarlige for den fri abort i Danmark, har meget at stå til ansvar for! I dag mangler vi alle de børn i familierne og i samfundet, som vi har skilt os af med, ikke kun gennem sene aborter, men i det hele taget, ca. 15.000 om året!
At personalet på sygehusene og mange andre får det dårligt med den måde at behandle et lille menneske på, er et tegn på, at der stadig er håb, selvom det hænger i en tynd tråd. Et samfund i splid med sig selv, går langsomt til grunde. Hvis ikke politikerne vågner op og indfører love, der respekterer ”livet”, vil den nuværende ”dødens kultur” føre nationen endnu længere ud i råhed, forråelse og nihilisme.
Pastor Benny Blumensaat
Kirkegade 58
6700 Esbjerg

Omtale med mislyd

I en avisomtale 21. januar af Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel, som sang i Viby Kirke søndag 20. januar, stod der under et foto på forsiden: ”Forbryderrøst i kirken. Det var muligvis ikke Guds bedste børn. Men mændene i Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel skabte både fascination og begejstring, da de sang egne og andres sange i en totalt proppet Viby Kirke”.
Når koncerten nu var en god oplevelse, hvorfor skulle den så omtales som ”forbryderrøst i kirken” og ”muligvis ikke Guds bedste børn”?
Kirkens Herre spørger ikke om ”kvaliteten” hos dem, der synger til hans ære, om de er hans bedste eller næstbedste børn. De er Guds børn – kort og godt. Hvorfor skrev Grundtvig salmen ”Lille Guds barn, hvad skader dig?” Og det gælder, hvad enten barnet er fem eller femoghalvfjerds…
For Vorherre var det heller ikke ”Slemme drenge med blide stemmer”, som der stod i avisoverskriften til omtalen af koncerten, men mennesker, der sang gospelsang den søndag i Viby kirke.
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Århus C

Pjat i kirken

Det har været en udbredt opfattelse, at man kunne slippe for pest, hvis en kat blev slået ihjel. Siden middelalderen har man dræbt katte i hele Europa ved fastelavn. I Danmark proppede man katten i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste.
Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen. I 1830’erne holdt vi imidlertid op med at putte katten i tønden, men slår fortsat ”katten af tønden” – også i Folkekirken. Selv uden kat hjælper det. Vi har ingen pest og døde, der går igen; men vi har desværre så meget andet, det ikke hjælper på. Så stop det pjat – i Folkekirken!
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ