Saver vi grenen over?

Jeg er selv gravid og må sige, at jeg er facineret af Guds skaberværk. Men i dag er samfundet indrettet sådan, at bliver en kvinde uønsket gravid, dvs. en ”upser”, kan byrden bare ”fjernes”.Hvad med handicappede? De er før i tiden blevet gemt væk eller anset som en ”belastning” for familier og samfund. I dag har samfundet ændret holdning, og handicappede har mulighed for at få forskellige hjælpemidler og hjælp fra veluddannet personale.
Men viser en scanning en sandsynlighed for, at den gravide venter et ”handicappet barn”, så får man straks tilbud om at få det ”ordnet”.

Spørgsmålet er, om de ”upsere”, som kom til verdenen før loven om fri abort blev indført, vil have den etikette på panden? Var det bedre, at samfundet havde ”ordnet” eller ”fjernet” dem?
Spørgsmålet er et tabuemne. Man skal helst gå stille med dørene, hvis man har en anden holdning til abort end flertallet. Men betyder 15.000 børn årligt ikke noget?

Det er tankevækkende, når Bibelen beskriver, at Gudkender os, før vi er født, og har en plan med vore liv.
Nogle bliver måske fortørnede over at læse min holdning, men hvorfor skal vi dømme liv eller død over en person, som ikke engang har lært at tale sin sag endnu. Er det ikke lidt uretfærdigt?
Jeg interviewede en overlæge fra gynækologisk afdeling på Rigshospitalet, og han sagde, at internt vidste de godt, at det var et barn, som blev fjernet medicinsk eller kirurgisk. Men officielt kaldes det, at man fjerner ”graviditeten”.
Danmarks Statistik oplyser desuden, at den kommende ældregruppe er relativt større end den gruppe af unge arbejdsdygtige på arbejdsmarkedet, som skal overtage samfundet. Det betyder, at der kommer til at mangle arbejdskraft, når nutidens flittige hænder pensioneres.
Jeg undrer mig bare over, om vi på længere sigt i humanismens og frigørelsens navn saver den gren over, som vores velfærd i Danmark hviler på?

Måske vi bare skal se tiden an, og se hvad der sker. Jeg tænker bare, for vi taler om det samfund, som vores børn skal vokse op i og overtage… bliver der mon resurser nok til at give fremtidens ældre den pleje, som de forventer? Eller kommer der måske et lovforslag om aktiv dødshjælp for at ”fjerne” byrden?