Vejledning er lise for sjælen

For nylig introducerede Immanuelskirken i Århus WeekendWellness for kroppen. Nu går de videre og stiller hele syv rådgivere til rådighed for sjælen. Det sker med rådgivningstjenesten ”Immanuel Pro Bono”. Pro bono betyder at stille noget til rådighed for almenheden uden nogen form for betaling.
Vejlederne har baggrund som præster, stresscoaches, karriererådgivere, socialrådgiver, afspændingspædagog, økonomiske rådgivere, organisationskonsulenter og meget andet.
– De tilbyder nu deres tid og ekspertise til alle, der har behov for en at tale med, siger kirkens præst, Troels Thorndal (billedet). Vejledningen er gratis.
/sl