”One Day” på efterskole

Racisme, magtsyge og kærlighed udspillede sig på scenen til musicalen ”One Day”.Elever fra Hedemølle Efterskole opførte en musical med fokus på rasisme og magtsyge i et fiktivt samfund.
Det var skolens dramahold, som i samråd med lærerne Anders Kobbersmed, Lasse Kobbersmed og Ditte Nygaard skrev stykket.
Dramaholdet opførte musicalen på en scene, bygget af elever, og skolens to bands og koret leverede musikken.
De øvrige elever på efterskolen har stået for lys og lyd, kulisser, kostumer, rekvisitter og PR.
– Den store premiere var til skolens forældredag lørdag den 8. marts, selv om stykket godt nok var blevet opført to gange dagen forinden. Først for skoleelever fra de omkringliggende skoler og fredag aften for andre interesserede, fortæller Kamilla Knudsen fra 10. klasse.

Elever fra et af bandene fyrer den af på bas, elguitar og akustisk.

Eleverne hentede inspiration til musicalen fra den berømte afro-amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr. og andre forkæmpere for sortes rettigheder. Men Martins taler var udgangspunkt for stykkets vinkel.
– I vores musical var det ikke hudfarven, som var den afgørende faktor, men om håret var sort eller hvidt. Det gør de fordomme, stykket lagde op til debat, endnu mere bizarre, siger Esther Dam fra 10. kl.

Musicalen ”One Day” foregik i et samfund uden geografisk eller tidsmæssig bestemmelse. Handlingen udspillede sig i to forskellige grupper: De ”sorthårede”, som holdt til i et afslappet miljø i en klub, og de ”hvidhårede”, der kom i det traditionsbundne og konservative råd.
– Forskellen på de to grupper kom først og fremmest til udtryk ved, at skuespillerne havde fået deres hår farvet henholdsvis hvidt og sort. Dernæst kunne man se det på deres påklædning, der hos de sorte var farverig og afslappet, mens den hos de hvide var fin og præget af lilla og blåt, siger Kamilla Knudsen.

Kamilla og Esther ses henholdsvis som nr. et på bagerste række fra højre og nummer tre fra højre på forreste række.

Stykket var opdelt i to akter og indeholdt flere interessante emner som fordømmelse, had og undertrykkelse mellem de sorthårede og hvidhårede.
– Men kærlighed og venskab var også med som vigtige temaer. Fx havde den unge Martus både en nær ven, den spøgefulde Arno, og oven i købet en kæreste, Arno’s søster Aida, siger Esther Dam og tilføjer:
– Stykkets afslutning er ret sørgelig, da Aida dør for at redde Martus, men den gør publikum opmærksom på, at det gælder om at kæmpe videre for det, man tror på.

Efter dramasiske scener og en flot opført musical viser eleverne filmklip fra Martin Luther Kings tale og billeder af andre nøglepersoner i de sortes kamp for frihed.
– Vi viste klippene for at understrege, at der trods alt er håb forude. Men også for at skabe paralleller til den virkelige verden, vi lever i, slutter Kamilla Kudsen.