Erling ser teenageren bag punker-håret
Hvad har fødevarer med forstanderjobbet på en efterskole at gøre?
Ikke meget og dog: Erling Thyde var levnedsmiddeltekniker, inden han blev forstander på Efterskolen Kildevæld for ni år siden. Til sommer vender han tilbage til et helt almindeligt konsulentjob i fødevarebranchen.
– Jeg føler mig lidt som Peter, der gik tilbage til fiskeriet, og som ham håber jeg på at møde Jesus på stranden, smiler han.
Hvad har været din kerneydelse som forstander?
– Min opgave har været at se den enkelte, at give teenagerne opmærksomhed. Teenagere er jo som alle andre mennesker de vil gerne ses. Derfor er der nogen, der maler graffiti på væggene, derfor går de med bukserne helt nede omkring ballerne
– Jeg har prøvet at se teenagerne inde bag punkerhåret. For det øjeblik vi bliver set, bliver vi forandret. For teenagere handler det ikke kun om, at de skal tilpasse sig og opføre sig pænt. De skal blomstre.
Det har dog ikke altid været en dans på roser:
– Når jeg ser tilbage, tænker jeg også på de gange, hvor det ikke er lykkedes for mig, de gange, hvor jeg er blevet rasende, og hvor jeg bagefter kan se, at jeg valgte forkert! Men jeg har hver dag bedt om, at jeg måtte få ét øjeblik, hvor jeg var nærværende og bragte håb til et menneske.
Erling Thyde er 51 år og glæder sig nu til at komme ud i det pulserende erhvervsliv og tage hul på et nyt kapitel. Det sætter sit præg at have arbejdet med teenagere i så mange år.
Før efterskoletiden var Erling Thyde frikirkepræst i Rødding i næsten fire år og var der – sammen med sin kone Helle – med til at opbygge et solidt børne- og juniorarbejde. Og endnu før det var han leder af Apostolsk Kirkes Teenagelejr på Kongelejren i næsten 10 år.
– Jeg har haft et dejligt liv! udbryder han. Men da jeg kiggede på min pensionsopgørelse forleden, opdagede jeg, at der kun er 14 år, til jeg går på pension! Det satte en masse tanker i gang først og fremmest taknemmelighed.
– Ind imellem trækker det søm ud at arbejde på en efterskole. Men det har været en spændende udfordring at være efterskoleforstander. Det er en mellemting mellem at være rejseleder, direktør og teenagemedarbejder!
Men det er også en byrde, indrømmer han:
– Man føler ansvaret 24 timer i døgnet
Det mærker man især, når alle 100 elever er draget på ferie. Det er en lettelse. Men der går dog ikke mange dage, før man også mærker tomheden. Skolen er jo bare en tom skal uden alle disse dejlige teenagere!
Hvad føler du ellers, du har nået som forstander?
– Jeg tror, jeg har bidraget til at få medarbejderne til at spille godt sammen. Vi er på femte år den samme grundstamme i medarbejderstaben. Der er opbygget en grundlæggende tillid så vi kan se og høre hinanden og flytte os – også i forhold til dem, vi er uenige med.
Hvad har været din største udfordring?
– At skabe et sted, hvor teenagerne har lyst til at være. Både gennem spændende aktiviteter og en god atmosfære. For de kan ikke lære noget, hvis de ikke trives. Så sker der ingen værdiafsmitning
– Jeg vil savne at se teenagere folde sig ud i fuldt flor, slutter Erling Thyde.