KATHRYN SCOTT – I Belong

Kathryn Scott er en verdenskendt sangskriver og sangerinde, nok mest kendt for sangen ”Hungry (Falling on My Knees)”.”I Belong” er imidlertid hendes første studieoptagelse. Hun er desuden lovsangsleder og pastor i kirken ”Causeway Coast Vineyard” i det nordlige Irland.
Albummet ”I Belong” er en frisk præsentation af den lovsang og tilbedelse, som fylder Kathryn Scotts hjerte. Der er 11 originale sange, som reflekterer hendes tro og kærlighed til Gud.
– Jeg elsker at lede lovsang, meget mere end noget andet, jeg gør. Jeg ønsker at skrive sange om Guds rige og den forskel Gud gør i menneskers liv. Der er ikke noget mere vidunderligt end at se Gud gribe ind i den verden, vi lever i. Mennesker bliver helbredt, sat fri for ting, som har holdt dem undertrykte i årevis, og knuste hjerter bliver genoprettet. Den tid, jeg var i studiet, måtte kombineres med den tid, jeg havde ud over at være mor og pastor. Det var rigtig skønt, siger Kathryn Scott.
Albummet ”I Believe” indeholder sange som: ”Everything Changes” og hymnen ”What a Friend” m.m.
Smuk tilbedelse med en dybtgående lyrik, kan anbefales til alle aldersgrupper. Cd’en er god at sætte på til soaking og fordybelse i tilbedelse og Guds nærvær.
Tabita