Ny serie om kærlighedens bud

DR2 sender ny serie, hvor forfatteren Sissel-Jo Gazan snakker med præst om kærlighed.Hvorfor gør det så ondt at miste en, man holder af? Og hvad har tro med kærlighed at gøre? Det tager forfatteren Sissel-Jo Gazan op i sine samtaler med en række præster i DR2-serien ’Kærlighedens Bud’.Hvad har præsten at sige om vores kærlighed?
Med udgangspunkt i egen sorg og indignation indtager forfatter Sissel-Jo Gazan landevejene og søger ud i Danmarks præstegårde for at spidde kærlighedens bud.
– I personlige, eftertænksomme og rørende interview-samtaler prøver Sissel-Jo Gazan at få defineret, hvad kærlighed egentlig er, lyder det på producenten Easy Films hjemmeside.
– Og ikke mindst hvordan vi får den til at vare ved i en tid, hvor idealet er romantik og erotisk kærlighed, og 40% af alle ægteskaber ender med brud.

Sendes på DR2 torsdag
d. 27/3 og d. 2/4 kl. 22.10