Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg.
Spørgsmål 1:
Kære Orla Lindskov
Det brev, jeg her skriver til dig, er nok lidt ud over det normale i forhold til, hvad du er vant til. Jeg har brug for din forbøn, for jeg ved ikke om jeg er fysisk eller psykisk sygelig eller bare unormal. Jeg er en kvinde på 32. Jeg har ingen kæreste mere. Jeg har haft én. Men det holdt ikke. Jeg havde alligevel ikke rigtig lyst til en partner. Jeg er seksuelt passiv. Det brød min partner sig ikke om. Men han pressede mig ikke.
Jeg føler ingen trang til at have noget seksuelt med nogen. Jeg er ret ensom, for mine venner, som alle har en partner, overser mig. De lever normalt, mens jeg er den unormale. Men ville det betyde, at jeg var normal, hvis jeg i desperation indledte et forhold til en mand? Efter normerne ville jeg så nok tage mig mere normal ud i de andres øjne. Men jeg har faktisk ikke lyst. Jeg ved, at der i dag er flere alenepiger end før. Er vi så sygelige og unormale?
Jeg tror, at jeg fik min kæreste, fordi jeg havde en rædsel for at være unormal. Og jeg var meget bange for ensomheden. Ensomheden, som jeg oplever den nu, er ikke behagelig. Men jeg vil ikke ind i et nyt parforhold bare af frygt for ensomhed. Det kan bare ikke være rigtigt. Jeg tror aldrig, at jeg vil kunne indlede et seksuelt forhold. Tror du, at jeg med hensyn til seksualitet er syg på en eller anden måde?
Det vil gøre mig godt at høre din mening, da jeg har tillid til den balance, som jeg synes, der er i dine svar.
Den unormale
Svar 1:
Kære Unormale
Jeg kan høre, at du går meget op i, hvad der er normalt. Men det synes jeg, du skal lade være med. Det normale er nemlig kun det, de fleste gør eller det, der er mest af. Normalitet er ofte kun det: – at være ligesom naboerne. Og det med det normale, det med at være ligesom alle de andre, det bliver ofte brugt til, at vi piner og tugter os selv til at tilpasse os de andre, og det er ikke nødvendigvis sundt for vores psyke.
Så mit råd er, at du skal lade være med at pine dig selv med alle dine forestillinger om, hvad der er normalt. Giv dig hellere i lag med en masse dejlige forestillinger om, hvad der er godt, sundt og ideelt for dig. Du er, som du er lige nu. Men livet er jo en udviklings-proces, og du er også med i den proces. Som du ser på tingene nu, sådan behøver du ikke at se på dem om en måned eller om et år.
Hvad er det egentlig hos dig og ved din seksualitet, du ikke kan acceptere og affinde dig med?
Selv om du er 32, er du jo på mange måder stadigvæk en ung, usikker pige, der er bange for unormalitet og ensomhed. Du har mange gode år foran dig stadigvæk. Brug dem på den rigtige måde. Brug dem ikke til at pine dig selv og pleje dine hæmninger, men brug dem til at opdage og vedkende dig dine ønsker og mål i livet. Jeg vil bede om, at du må finde fred og styrke til livet i Jesus Kristus.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Spørgsmål 2:
Til Orla Lindskov
Jeg har nu snart været til forbøn mange gange på grund af min sygdom, og hos flere forskellige, der bad for mig. Forbønnen rykker lidt i min sygdomssituation, men alligevel ikke så meget, at det er værd at nævne. Jeg har snart lyst til at opgive det med at gå til forbøn. Fristelsen er der i hvert fald hele tiden, for nytter det noget at bede? Nytter det noget med forbøn? Hvor længe skal man blive ved?
Det er i hvert fald svært at blive ved at holde ud.
Venlig hilsen N.
Svar 2:
Kære N.
Det er de klassiske spørgsmål, vedrørende bøn og forbøn, som du stiller mig, nemlig: – Hvor længe skal man blive ved med at bede? – og – Nytter det noget at bede? – Og nytter det noget med forbøn?
Ofte ser det ud til, at der ikke sker noget ved bøn og forbøn. Man kan få den tanke, at bønnerne ikke når længere end til loftet. Derfor kan det være svært at blive ved at holde ud med bøn. Fristelsen er der hele tiden til at give op.
Det ser ud til, at udholdenhed ikke er det, vi mennesker har fået mest af fra fødselen. Vi mennesker er ofte meget utålmodige og meget urolige. At gøre os mennesker udholdende og give os fred er derfor en del af Guds helbredelses-proces af vores liv og vores personlighed. Når vi giver op over for livets modgang, og modgangen kan bestå af mange ting heriblandt sygdom, så åbner vi vores sind for mange dårlige og nedbrydende følelser og stemninger. Vi kan føle vrede mod Gud og mod andre, vi kan føle os såret, forbigået, forladt, forkastet. Vi kan udvikle en kritisk natur. Vi kan udvikle mistillid over for Gud og over for andre. Vi kan miste troen på os selv, troen på andre, og i værste tilfælde troen på Gud. Men sådan ønsker Gud ikke, at det skal ende med os.
Nogle gange ønsker vi, ligesom du gør nu, at Gud skal gøre et mirakel og fjerne din modgang og sygdom lige nu. Vi tror, at det ville være det bedste for os. Og sker det ikke, så kan vi få dine tanker: – Nytter det at bede? Nytter det med forbøn? Hvor længe skal man blive ved?
Men Gud arbejder hele tiden med os, også i ventetiden. Ventetid er for os mennesker meget ofte smertetid. Det er nok det, du oplever med din sygdom lige nu. Men jeg tror, at Gud i ventetiden leder dig i en proces, hvor han opbygger din personlige karakter. Han ønsker at hjælpe os og opbygge os til udholdenhed gennem livets prøvelser og kampe. Vores liv her på denne Jord, som er ramt af syndefaldets dårlige frugter, kan give mange prøvelser og kampe til os alle. Men Gud har givet os et løfte fuldt af håb i Romerbrevet kap. 8, vers 28, hvor der står: – Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.
Og i Romerbrevets kap. 8, fra vers 35 får vi nogle ord, som fortæller os, at vi ikke er forladt og overladt til os selv i smertetiden: – Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.
Derfor vil jeg slutte med at sige: – Den kamp, du står i nu, er en del af den sejr, du er på vej til.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Spørgsmål 3:
Til Orla Lindskov
Jeg er ikke abonnent på bladet Udfordringen; men jeg læser det i ny og næ, og især din brevkasse. Når jeg kaster et blik ud i verden, eller jeg behøver bare at kaste et blik på vores eget land, så tvivler jeg på, at Gud er kærlighed. Min tvivl kommer af, at jeg ser så meget sygdom og lidelse.
Hilsen fra En Tvivler
Svar 3:
Kære Tvivler
Hvis du vil overbevises om, at Gud er kærlighed, så får du ikke den overbevisning ved at kaste et blik ud i verden. Verden er nemlig efter syndefaldet en falden verden, som har revet sig løs fra Guds vilje. Verden med dens smerte og ondskab er ikke en åbenbaring af Gud.
Hvis du vil overbevises om, at Gud er kærlighed, så skal du rette dit blik mod Jesus Kristus, som er den fuldkomne åbenbaring af Gud. Hans liv og virke fortæller os helt klart, at Gud er kærlighed.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov