Guds ord står fast, uanset hvad vi føler
Peter Kiel Nielsen er sognepræst i Sommersted og Oksenvad sogne ved Haderslev.Der er meget, vi kan være forfærdet over i en verden, hvor krig, vold og ødelæggelse er menneskers lod. Hvor mange lever under vilkår, så vi må skifte tv-kanal for ikke at få wienerbrødet galt i halsen.
I en verden, hvor mennesker flygter op til os, fordi de i blikbyens eneste fjernsyn har set, hvilke utroligt rige kår, vi lever under. I en verden, hvor hver tiende dansker dør i stor ensomhed, og hvor mennesker svigter og svigtes. I den verden er der rigeligt, der kan få én til at blive under dynen og vente på bedre tider. Rigeligt, der kan udsuge alt initiativ og al virkelyst. Ikke underligt, at depressioner er en stor belastning i vores del af verden.
Da er det, Jesus siger: Jeres hjerte må ikke være forfærdet. Tro på Gud og tro på mig.
Disciplene, som hørte ordene, var bange. De var sammen med Jesus den sidste aften, inden han skulle dømmes og korsfæstes. De politiske og religiøse vinde blæste, så det var tydeligt, at Jesus stod over for noget, der i hvert fald ikke var rart. De kunne lugte døden og mærke angsten og forfærdelsen i hjertet.
Deres situation var en anden end vores men angsten var på mange måder den samme. Derfor var det vel også lettere sagt end gjort at sige til dem, at de ikke måtte være bange. Er det ikke det samme som at sige til en deprimeret: Op med humøret og se nu lidt lyst på tilværelsen?
Nej, det mener jeg faktisk ikke. Det er ikke utroværdigt, som et utilstedeligt godt råd til en depressiv vil være. Kun Jesus kan sige: Jeres hjerte må ikke forfærdes (Bib. på Hverdagsdansk: I skal ikke være bange eller urolige) med vægt og troværdighed. Og han gør det, fordi han midt i al disciplenes og vores angst vil plante en tro og et håb i vores hjerter.
Et gudsforhold handler om tryghed og vished. Gud er den, vi læner os op ad, når alt det andet ramler om ørerne på os. Gud er den, vi holder os til midt i den sværeste depression og det tungeste savn. En Gud skal holde til lidt af hvert ja, selv det største møgfald.
Alligevel er der mange, der går og frygter det ene og et andet. Og når nu Jesus siger, at vi ikke må være bange, kan man godt forledes til tro, at det menneske, som er bange, deprimeret og føler sig forladt af Gud, ikke har et ret forhold til Gud. Er man overhovedet en rigtig kristen, hvis tvivl og anfægtelse kan ramme en?
I det øjeblik du og jeg bygger vort forhold til Gud på vores følelser, kan vi være helt sikre på, at vi bygger vores gudsforhold på sand og ikke på klippegrund. Måske ser det fantastisk fromt ud, men det er en farlig vildfarelse, både psykisk og åndeligt. Spørgsmålet er nemlig, om vores tro så i virkeligheden er en tro på Gud? Eller om det blot er en tro på egne følelser, succes og oplevelser. Læner jeg mig op ad min tro, eller læner jeg mig op ad Gud?
Guds Ord kan sagtens påvirke vores følelser. Vores gudsforhold hænger meget sammen med vore følelser. Og følelser har en afgørende betydning og plads i vort liv slet ingen tvivl om det.
Men uafhængig af vores følelser og fornemmelser og evne til at tro rækkes der os i evangeliet et håb tværs igennem det hele. Og det håb handler ikke om det indre ord, som jeg kan mærke i mig selv. Det handler ikke om følelsen i mig af, at Jesus er mig nær. Nej, det handler først og sidst om, at jeg må få tilsagt Guds kærlighed og nåde ind i mit liv. Og det som noget, der står fast fordi Gud står ved det. Fordi han står fast.
Når Jesus siger: Jeres hjerte må ikke forfærdes, er det ikke en lov. Det er et evangelium, et tilsagn om nåde og fred også midt i angst og depression og mørke. Det kan godt være, at man kan få det bedre af at høre det. Men det er ikke sikkert. Men netop fordi det er sagt af ham, står det fast, uanset hvad vi føler.
Og det er jo det allervigtigste. At Gud står ved sit ord. At vores forhold til Gud ikke bygger på alle vores følelser. Men at vi må komme til Gud med alle vore følelser.
Kristeligt Pressebureau
