Hvor blev omvendelses- forkyndelsen af?

Jesus talte om den ny fødsel og var knivskarp mod synd, hykleriet og materialismen.Jesus talte om omvendelse, og han sagde til farisæeren, den religiøse leder, Nikodemus, at han måtte fødes på ny. Jesus var radikal og konsekvent i sin forkyndelse og undervisning og gjorde det klart, at der måtte være et før, et nu og en evighed.

Af Bjarne Nederby Jessen, Frederiksværk

Sådan var det også i 1870´erne, 80´erne og 90´erne, da vækkelseskristendommen havde sit indtog i Danmark, og da grunden for Indre Mission, Luthersk Missionsforening og frikirkerne blev lagt.

Vækkelsesbevægelserne har en fælles arv. Man ville skabe et fællesskab af disciple, efterfølgere, menigheder af hellige. En kristendom, hvor liv og lære hænger sammen. Omvendelsesforkyndelsen var klar. Man levede op til missionsbefalingen og fulgte bl.a. den undervisning, Paulus giver i Romerbrevet, hvor han i kap. 3:23 gør det klart, at ”alle har syndet og mangler herligheden fra Gud”, at ”syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, Vor Herre” (6:23) og at ”Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.” (5:8) Om dem, som har taget mod Jesus som deres frelser, siger Paulus: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.” (8:1-2) Det er ved modtagelsen af Jesu offerdød på Golgata, at vi gives evigt liv og undgår fortabelse. Det kræver blot én ting af os: omvendelse. Men hvis ingen forkynder omvendelsesbudskabet, hvordan skal mennesker så høre det og tage imod det?

Mange steder har man i dag udviklet en praksis med højt til loftet, præget af tolerance, i bedste fald med en tydelig forkyndelse af Guds store nåde – og Guds nåde er stor, men nåden er stor på baggrund af syndefaldet og Jesu frelsesværk på Golgata.

I disse år forsøger vi at udvikle populære og attraktive menigheder, hvor vi effektivt forsøger at slibe meget af det væk i den kristne tro, som støder mennesker. Men recepten og medicinen ser ud til at føre til, at patienten bliver syg. En udvikling, som vi også ser hos vækkelseskristendommen i det øvrige Norden.

Spørgsmålet er, om den vesterlandske populærindpakning af kristendommen er i harmoni med evangelierne og Ny Testamentes kristendom. Jeg har svært ved at tage billedet af Jesus som rar og tolerant til mig, og farisæerne som hårde og dømmende, sådan som man ind imellem hører i den kristne debat. Jesus er også rar og tolerant og først og fremmest nådefuld, men han er også klar, knivskarp og retfærdig. Han tager afstand fra synden og elsker synderen. Han tilgiver og siger: Heller ikke jeg fordømmer dig, gå bort og synd fra nu af ikke mere.

Jesus var en knivskarp forkynder, som udfordrede falskhed, hykleri, materialisme, sexuelle synder, skilsmisser og meget mere. Hos Jesus blev synderen udfordret, fik mulighed for at omvende sig, få tilgivelse og blive sat i frihed. Det var bl.a. derfor, mennesker trængte sig i store skarer omkring Jesus. Han var og er synderes ven, ikke fordi han tolererede, at mennesker fortsatte med at leve i synd, men fordi han formidlede nåde og tilgivelse.
Den nærige Zakæus, som også beskæftigede sig med korruption og økonomiske forbrydelser, blev omvendt, da han mødte Jesus. Han vendte sig væk fra sin synd og begyndte at give til de fattige. Og Jesus udfordrede den rige, unge mand til at sælge alt, hvad han ejede og så følge Jesus, men han gik bedrøvet bort. Udfordringen krævede for meget af ham. Jesus kastede ikke sten efter den utro kvinde, sådan som farisæerne ville gøre, men han tilgav hende og opfordrede hende til ikke at synde igen.
Er vore vækkelsesbevægelsers kultur i dag sådan, at uomvendte Zakæusmennesker problemfrit kan leve i vore menighedsmiljøer? Hvordan udvikler menigheder sig på den måde? Kan den rige yngling let glide ind, uden at nogen stiller ham udfordrende spørgsmål? Jeg skal ikke give svarene her, men stiller spørgsmålene.

Hele Det Nye Testamentes budskab handler om tilgivelse, omvendelse og det nye liv. Jesus udfordrede til at elske Herren af hele sit hjerte og hele sin sjæl og sin næste som sig selv. Budskabet var og er radikalt, men hvor lunken kan man i grunden være i en moderne menighed?

Kristendom handler ikke kun om nåde. Den handler om en nåde, som fører til omvendelse. Det var det, der lå vækkelsesfolket på hjerte. I såvel forkyndelse som undervisning.

Men hvor er den radikale kristenforkyndelse blevet af? Jeg har ikke kendskab til nogen, som har prædiket så udfordrende og direkte om sexualmoral, som Jesus. Den, der har set med begær på sin næstes hustru, har begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte, sagde han i bjergprædikenen. I vor sexfiserede og sextolerante kultur er det ord, som peger på en helt anden moral og et andet verdensbillede, end det vi kender i dag. Er det Jesus, vi følger eller er det tidsånden? Lukker vi øjnene, fordi der skal være højt til loftet?

Vi er mange kristne, der har langt mere, end vi har behov for. Materialismen har sneget sig ind hos de fleste af os. Men hvordan hænger det sammen med Jesu radikale forkyndelse om vores forhold til næsten? En konstant omvendelse fra timelig omsorg og materialisme er en gigantisk udfordring for os som kristne i Danmark i dag.

Vi bør som kristne i langt højere grad beskæftige os med, hvad det vil sige at være en Jesu efterfølger i dag, og vi bør forkynde evangeliet om omvendelse og nyt liv!