Tidligere direktør på bustur i det hærgede Kenya
Mogens Larsen besøgte unge præster,
der har mistet alt under stamme-krigen.Mogens Larsen, som er tidligere bestyrelsesmedlem for Udfordringen, er netop kommet hjem efter et besøg i det borgerkrigshærgede Kenya.
– Jeg gennemrejste landet med bus, og det var en tur, jeg sikkert aldrig vil glemme, fortæller han.
– Rejsen begyndte i Eldoret, hvor området var meget hårdt ramt med mange dræbte (ja slagtede), tusindvis boede i interimistiske lejre efter at have forladt alt, hvad de ejede. Det var enten blevet stjålet eller brændt sammen med de letantændelige huse.
På vejen fra Eldoret til Nakuru så jeg mange landsbyer brændt ned til grunden.
Vi passerede adskillige af de triste og usle lejre, hvor folk var stuvet sammen.
Selv helt nede ved Mombassa (Det Indiske Ocean) mødte jeg mennesker, der havde været nødt til at flygte efter at være bestjålet for alt, fortæller Mogens Larsen.
– Der ser ud til at være en hel industri at stjæle husdyr og så sælge dem i f.eks. Uganda. En stor flok af unge tølper er blevet betalt for at sætte alt i bål og brand. Det vil tage årevis at reetablere livet som det var før borgerkrigen.
Hidtil har de forskellige stammer eller levet sammen i rimelig harmoni. Men politisk uenighed om magten har sat freden overstyr.
Mogens Larsen, som tidligere var direktør for Western Service i København, rejser en gang årlig til Kenya for at holde ledertræning for en gruppe unge præster, som han nu har kendt i 8 år. De er fra fire forskellige kirkesamfund. Og dét er noget af det mest succesrige, han har oplevet.
– På grund af den vanskelige situation var jeg nød til at flytte seminaret til en mere sikker by.
– Vi havde nogle gode dage hvor vi ikke talte om vækst, menighedsliv, ledelse, økonomi m.m., men koncentrerede os om at sætte dem i stand til at klare den svære situation, som åndelig stærke målbevidste præster, fortæller Mogens Larsen, der havde nogle penge med fra venner til at hjælpe dem igang.
– Det største var dog at mændende fra de tre forskellige, stammer, som bekriges, her kunne holde hinanden i hånden og bede sammen, fortæller Mogens Larsen.
– Jeg forstår ikke deres smil og mandighed når jeg ved at alt hvad de ejede blev stjålet, brændt eller ødelagt, og ved, hvor svær en opgave det vil være at kæmpe sig tilbage til en acceptabel tilværelse.
De er seje, de er stærke og jeg ønsker at vedblive med at hjælpe. De år, jeg har haft træning dernede, er deres menigheder vokset sig 3 1/2 gange større, slutter Mogens Larsen.
Henri.
