Debat

Per Holbo er folketingskandidat for KD. Han bor i Rask Mølle.

Skilsmisse er noget værre rod! Det er på ingen måde ment fordømmende over for dem, som vælger at gå fra hinanden, for det kan der være tungtvejende årsager til.
Midt i moradset af tøjvask, bleer, kørsel af børn til og fra skole, dagpasning og fritidsaktiviteter kan rutineopgaver så let presse kærligheden ud på et sidespor, og man kan befinde sig i en situation, hvor far og mor ikke kan finde ud af at tale sammen. Hvor man egentlig ville sige: ”Jeg elsker dig!”, så er det noget ganske andet, der kommer ud af munden.
Så jeg forstår det skam godt. Jeg har selv fire børn og kender hele balladen. Men vi kommer stadig ikke uden om, at familier, der opløses, lider. Og det går især ud over børnene, som nu pludselig bliver kastet frem og tilbage mellem forældrene og måske endda skal til at forholde sig til papfar, papmor, papsøskende m.v. I Danmark er der mere end 300.000 børn, som ikke bor sammen med begge deres forældre, og andelen er stigende. Bare i perioden 2002-2006 har vi bevæget os fra ca. hvert femte til ca. hvert fjerde barn.
Men der er også gode nyheder. I Norge har det vist sig, at op mod halvdelen af alle de par i krise, som vælger at tage imod tilbuddet om parrådgivning, genfinder kærligheden og bliver sammen.
I Danmark har vi derimod kørt parrådgivning på forsøgsbasis siden midt-80’erne, uden at ordningerne er blevet permanente.
Når vi i KD bringer vores holdning frem, nikker folk fra andre partier anerkendende, men der sker ikke en brik. De prioriterer det ganske enkelt ikke. På landsplan er der således for nuværende afsat sølle 10 mio. kroner til parrådgivning. Det dækker slet ikke behovet, og endnu værre er det, at man hos mange kommuner slet ikke kan finde information om muligheden.
Hvis vi bare får hvert tiende par i krise til at tage imod tilbuddet om rådgivning, kan vi med base i Norges resultater regne med, at det vil gavne ca. 15.000 børn. Så kan de få opfyldt deres allerstørste ønske: at far og mor genfinder kærligheden, og at de forbliver en familie.
Hvad siger du? Skal vi lege far, mor og børn? Eller skal vi bare trække på skuldrene og sige: ”Sådan er livet?”

En afgående biskop får så det sidste ord. Nej, han gør ikke. Det har Jesus taget patent på.
Lindhardt siger: ”Når Helvede kommer op, er der altid behjertede folk, der forsvarer dets eksistens og grusomhed, for der er jo forskel på folk: Dem, der tror på Jesus, og dem, der kommer i Helvede.” Smart nok. Man skulle tro, manden havde opfundet Janteloven og Jesus leen.
Hvad skal man sige? Jeremias sagde: ”Grufulde og gyselige ting sker i landet; profeterne profeterer løgn, præsterne rager til sig, og mit folk elsker det sådan! Hvad vil I gøre, når det sker?”
Så må vi jo advare om Helvede – ikke som en umulighed, men som en mulighed – fortabelsens!
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ

Nogle af KD’s medlemmer har sammen med kristne politikere fra andre partier taget initiativ til ”Værdipolitisk netværk”. Formålet er at præge samfundet på baggrund af kristne værdier.
Der er absolut brug for et sådant netværk, og det er helt fint, hvis det bliver tværpolitisk.
For mig gør det ikke noget, at initiativet springer ud af skuffelse og frustration over KD og KD’s ledelse, når blot man vil arbejde fremad for at få værdierne fra kristendommen til at præge dansk politik.
Jeg står stadig bag KD og den nuværende ledelse, men vil samtidig glæde mig over nyskabelsen. Der er ikke tale om to modsatrettede størrelser, tværtimod, der er tale om et politisk parti og et politisk netværk, der på mange måder har det samme mål og derfor vil kunne supplere hinanden.
Bjarne Nederby Jessen
Vinderød Enghavevej 73
3300 Frederiksværk

Vi har både som samfund og som enkeltpersoner brug for, at der i vort samfunds offentlige rum bliver skabt plads til kristendommen.
Vi har ikke brug for religion i almindelighed i det offentlige rum. Vi har ikke brug for islam i det offentlige rum. Vi har ikke brug for politisk korrekthed.
I de sidste 500 år er kristendommen blevet sat ud af rum efter rum i det offentlige rum. Kristendommen er blevet svigtet både teologisk og politisk. Følgerne af dette rammer folket i dag.
Vi har brug for en teologi, der kan og vil gøre krav på kristen tilstedeværelse på alle virkelighedens områder. Vi har brug for politiske kræfter, der vil bruge den universelle kristne tro og tænkning på alle virkelighedens områder.
Det siger sig selv, at det udelukker positivistisk materialisme – både den socialistiske og den liberale.
Men opgaven er større, end man tror, da troen ikke har ”tænkt” i det offentlige rum i de sidste 500 år. Den virkelige opgave består i at tænke selvstændigt, hvad man vil på alle virkelighedens områder.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV