Forkynd de gode nyheder – om nødvendigt med ord
Jens Maibom Pedersen er forstander på
Diakonhøjskolen i Århus.
Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden, sagde Jesus. Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer lige til denne verden ophører.
(Matthæusevangeliet 28,18-20)
Disse ord af Jesus kørte rundt i hovedet på mig, da jeg for nogle år siden besøgte skolebørnene i den indiske slum. Min svigerfar skulle for 28. og sidste gang besøge et af de mange skoleprojekter, der var blevet til i samarbejde med Danmission og Folkekirkens Nødhjælp. Og jeg var altså heldig at være med!
Heldig fordi jeg her så, hvilken forskel det kan gøre i børns og menneskers liv, når Jesu ord bundfæller sig og får folk til at gå ud i verden som kristne har gjort det i mange hundrede år. Skoleprojektet er bare et blandt mange initiativer, der er blevet sat i værk på baggrund af den missionsbefaling, der lyder til disciplene i søndagens tekst.
Men det er også stærke ord, der bliver sagt. Vi kender dem godt, for det er de samme ord, der lyder i kirken søndag efter søndag som forord til dåben: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple
Jesus er klar i mælet og begrunder og forklarer på samme tid befalingens indhold og rækkevidde, så enhver kristen ikke bør være i tvivl om, hvad opgaven går ud på: evangeliet skal bringes ud til alle folkeslag. Det glade budskab og beretningen om Jesu liv er nemlig ikke bare forbeholdt en lille elite, for var det tilfældet, så ville budskab og beretning være i modstrid med sig selv.
Søndagens tekst stiller nok krav til kristenmennesket, men den indgyder også håb. For når evangeliet forkyndes ind i menneskers liv, så lyder det fra Jesus selv: Og se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende
Det er om nogle – ord, der kan leves liv på, og som vi kan hælde hovedet til og hente mod i til at leve det liv, der nu engang er vores.
Mission og diakoni er to sider af samme sag. Mission betyder sendelse, og diakoni betyder tjeneste, men selvom ordene betyder noget forskelligt, så er udgangspunktet, hvad enten kirken manifesterer sig i missionsarbejde eller diakonalt arbejde altid det samme. Fortegnet er nemlig for begge engagementer det kristne menneskesyn og den kristne grundforståelse af, at ethvert menneske er skabt i Guds billede og forbilledet herfor er Jesu forkyndelse.
I søndagens tekst lyder befalingen: I skal lære dem at holde alt det jeg har befalet. Skal det lykkes, er der brug for mere end ord. Skal rækkevidden af Jesu forkyndelse forstås og bundfælde sig må ordet operationaliseres. Der skal også tjeneste og handling til.
Det er derfor, at det ofte i den diakonale tradition lyder: Forkynd evangeliet brug ord om nødvendigt.
Missionsbefalingen i Matthæusevangeliet har altid, såvel indadtil som udadtil, sat dagsorden i den kristne kirke. Det er bl.a. her, at barnedåben henter sin legitimitet, og herfra, den grundlæggende inspiration til at gå ud i verden og forpligte sig, der hvor man kommer frem, er hentet.
Jeg husker endnu larmen, lugten og varmen fra den indiske slum men mest af alt husker jeg skolen som den håbsfortælling, den er et udtryk for. Den ligger der, fordi søndagens tekst har ladet sig bundfælde og fået mennesker til at gå ud i verden og forkynde evangeliet i ord og handling. På den måde er skolen meget mere end en skole. Den er nemlig et billede på, hvad der kan ske, når det kærlighedens håb, Jesus møder os med, bliver givet videre.
Kristeligt Pressebureau
