Han forklarede Bibelens profetier om Israel i FN

Den norske journalist og forstander Rein Seehuus tog i 1947 til New York med et kald fra Gud: At fortælle de delegerede, hvad Bibelen siger om jødernes tilbagevenden til Israel.Den norske pressemand og menighedsforstander Rein Seehuus drog til New York i 1947 for at tale Israels sag blandt de delegerede i FN. Han gjorde det, fordi han var sikker på, at det var Guds vilje.

Rein Seehuus (til højre) fik rig mulighed for at fortælle de delegerede i FN om Bibelens profetier om Israel. Her er han med Israels FN-udsending, Abba Eban, som senere blev udenrigsminister.

Det var i en pinsekirke i Lillehammer i 1947, at Seehuus hørte et profetisk budskab. Der var en mand, som oplevede at få et budskab i form af en tungetale, og Rein Seehuus udlagde den. Indholdet gik ud på, at der var én, som skulle rejse til FN for at tale Israels sag. Efter at Seehuus havde tolket budskabet, følte han, Gud sagde til ham: – Dette budskab er til dig! Rein Seehuus, som fra sin ungdom havde været stærkt optaget af profetierne i Bibelen, rejste afsted.

Flyene var ikke så sikre den gang som nu, så før han tog afsted, sagde han: – Falder flyet ned, er jeg en falsk profet.
Flyet faldt ikke ned. See-huus blev i New York i to år. Som redaktør for sit blad ”Profetrøsten” fik han pressekort og adgang til FN-bygningen, og opholdt sig der blandt de delegerede så meget som muligt. FN-administrationen hjalp ham også med at skaffe en lejlighed.
Det er hans datter Aida Seehuus Flaaten, som i dag kommer med disse oplysninger. Hun har den seneste tid gennemgået faderens notater. Rein Seehuus vidste, hvad hans opgave var, og han fortalte om Bibelens profetier om jøderne, der skulle komme tilbage til deres hjemland til de delegerede.
– En gang fik han endda lov til at tale fra talerstolen, uden at jeg er helt sikker på, hvad slags møde det var. Bagefter takkede en kinesisk diplomat ham dybt for det meget gode indlæg, fortæller Aida Seehuus Flaaten.

Seehuus talte med flere af de ledende statsmænd, og selvfølgelig også med FN’s norske generalsekretær Trygve Lie. Lie skal have sagt, at det var først efter, at han og delegationen havde snakket med Seehuus, at de bestemte sig for at stemme for, at jøderne skulle få et nationalt hjem i deres gamle hjemland. På grund af sin indsats for jødernes sag fik Seehuus et godt forhold til blandt andet diplomaten Abba Eban, der senere blev udenrigsminister i Israel. Seehuus opholdt sig i New York både i 1948 og 1949. For en ny afgørelse skulle tages, nemlig om Israel skulle optages som medlem i FN, efter at staten var etableret den 14. maj 1948.

– En gang kom to norske prædikanter på besøg i FN-bygningen. Seehuus fik til opgave at vise dem rundt. Da de stod ved flagstængerne, slog Seehuus armene rundt om flagstang nr. 59, den mellem det irakiske og det libanesiske flag. Den stod tom.
– Her vil det israelske flag komme til at hænge, sagde Seehuus. Men de to lo blot ad ham. Men han fik ret.
I 1949 blev Israel optaget som medlem i FN. På et hotel arrangerede israelerne en stor fest, strengt bevogtet. Blandt dem, der deltog var norske Rein Seehuus. Flere jøder udtrykte deres glæde over, at FN havde været jordemoder for den nye stat Israel.
– Min far oplevede Guds kald til at stå op for Israel. Jeg har den tro, at vi i dag også har et kald til at stå op for Israel, siger Aida Seehuus Flaaten.