Opbyggelige taler

Kristian Østergaard er sognepræst ved Sorø Klosterkirke. Ud over at være cand.theol. er han exam.art. i litteraturvidenskab, og dette fornemmes klart af hans prædikener.Hvis man da kan kalde dem „prædikener“. De ligner snarere folkekirke-kulturelt opbyggelige taler, der gerne ved hjælp af – ofte humoristiske – anekdoter og småhistorier fra såvel virkelighedens som kunstens verden sætter nogle åndelige sandheder i relief.
Som sådanne er de absolut værd at læse, men man bliver umiddelbart nok mere menneskeligt end egentlig kristeligt opbygget af dem. Og dog: Det er nu ind imellem slet ikke så tosset, hvad den gode præst har på hjerte!
NJV

Kristian Østergaard: Mod en stjerne
– 40 prædikener fra Sorø Klosterkirke
184 sider • 199 kr. • Hovedland