– Vi er af natur ikke interesseret i kristendom

– Men Gud opsøger os alligevel – og Helligånden gør det kristne budskab levende, siger tidl. højskoleforstander Hans Erik Nissen, som netop er fyldt 70 år og livet igennem har haft ’Jesus-glæden’.Hans Erik Nissen fik som barn en passion for Jesus. Og han tror fortsat, at Jesus følger ham dag og nat.

– Det er jo vidunderligt at være menneske; det kommer vi jo ikke udenom.

– At være kristen er at have et nært personligt forhold til Jesus, siger den dygtige teolog og formidler, som har skrevet flere bestsellere og bruges som taler i hele Norden.
Efter sin teologiske uddannelse var han kun fire år sognepræst i Emdrup. Så blev han headhuntet som forstander på Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød. (LM er en vækkelsesbevægelse som Indre Mission, men med større vægt på, at det er en lægmand-bevægelse.)
Her blev han i 33 år! Højskolen blev hans livsværk.
– Jeg har på en mærkelig måde følt, at jeg er blevet ledt af Gud skridt for skridt.
Jeg har ikke været i tvivl om, at det var dét, der var mit kald. Skulle jeg rejse derfra, så skulle jeg have haft et nyt kald. Det fik jeg ikke, konstaterer Hans Erik Nissen, som fyldte 70 år den 9. maj.

Han bor nu på Frederiksberg – igen.
Her voksede han nemlig op som en af fire brødre i en sønderjysk familie. Da børnene var voksne, flyttede forældrene tilbage til Løgumkloster. Og nu er Hans Erik Nissen og hustruen Benedicte, der er cand.mag., flyttet tilbage – til samme gade, Ewaldsensvej, blot i et andet husnummer!
Deres tre gifte døtre – Karin, Elisabeth og Merethe – bor også alle i København.
– Far var ligesom jeg bygmester. Han byggede jordiske huse, jeg arbejder med det himmelse byggearbejde, griner Hans Erik Nissen.

– Du er kendt for at kunne huske mange af dine elever?
– Ja, der er i hvert fald nogen, jeg kan huske, selv om der jo har været flere tusinde.
– Er der forskel på de elever, du havde i starten af 70’erne, og nutidens elever?
– Det er der vel, men går man i dybden, så er mennesker til alle tider ens. Det er det samme, vi har brug for.
Derfor skal vi møde det samme budskab, som mennesker er blevet mødt med i århundrederne før os.
Der er den samme virkning, den samme kraft i budskabet.
– Men er mennesker ikke blevet mindre interesserede i kristendom?
– Af natur er der jo egentlig ingen af os, der overhovedet er interesseret i kristendom. Men Gud har den samme opsøgende kærlighed, og det mærker du i hver ny generation.

– Hvordan vil du beskrive det kristne budskab?
– Det drejer sig for det første om, at vi erkender vores sande tilstand. Det er meget vigtigt, at man ikke alene kender Jesus, men at man også kender sig selv! For hvis du ikke kender dig selv og din sande tilstand, så har du ikke brug for en frelser. Det er kun den fortabte, der har det.
Men normalt går man jo ikke og føler sig fortabt. Det er først, når man kommer ind i lyset, i Guds lys, at man afsløres og får lov at se, hvem man i bund og grund er.
Det helt vidunderlige budskab er, at jeg ikke skal bære mine synder. Jesus har ikke blot sbåret dem, men – som der står i Kolosenserbrevet 1, 14: Han udslettede det anklagende skyldbrev.
– Men er der ikke mange teologer, som lærer dette…?
– Det skal jo gøres levende af Helligånden. Hvis det ikke bliver gjort levende, så er det bare en uendelig værdifuld kundskab, men ikke noget, der skaber liv.
Det er helt afgørende, at Gud giver den Hellige Ånd. Derfor må vi som Guds menighed altid og til stadighed leve i bøn om, at den Hellige Ånd igen og igen må komme.
Det møder du jo også i kirkens historie. De gamle salmer: Nu bede vi den Helligånd…’ eller ’Kom O Helligånd kom brat!’ Det er Ham, vi er totalt afhængige af.

– Hvordan blev du kristen?
– Jeg havde det privilegium at vokse op i en familie, hvor far og mor havde ét ønske: At vi skulle nå himlen.
Det stod over alt andet. Det brændte sig ind i vores sjæl og sind. Vi var fire drenge, og vi blev alle forkyndere. Sten blev lægemissionær i Etiopien og Liberia – han er nu død – Erling blev ingeniør og Mogens forsker, men alle er lægmandsforkyndere.
– Lever du fortsat på din barnetro?
– Ja, men det er klart, at på et tidspunkt, så går du fra barnetro til voksentro. Det kan opleves som en krise. Det gjorde det også for mig.
Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt har været borte fra Herren. Men jeg var klar over, at jeg måtte ind i en personlig stillingtagen. Og så tog Gud sig af mig og førte mig ind i evangeliet.

– Jeg oplevede det enormt frigørende, at ”det er fuldbragt”. Det har været den røde tråd i hele min tjeneste.
Det har givet mig en Jesus-glæde og -frimodighed, som har holdt alle årene, fastslår Hans Erik Nissen.
Han fungerer fortsat som forkynder i mange sammenhænge i Norden.
– Jeg håber, jeg får lov at fortsætte med at prædike – også til små grupper. For det afgørende er ikke antallet, men det fantastiske, at ”nu er Jesus hos os”, siger han.

Nissen har også skrevet flere forkyndende bestsellere.
Andagtsbogen ”Et er nødvendigt” er kommet på både dansk, norsk og svensk og er trykt i 30-40.000 eksemplarer. En ungdomsroman, Christian, er ligeledes solgt i ca. 25.000 eksemplarer på dansk, norsk og svensk. ”Bliver jeg da aldrig bedre” hedder en roman, som handler om en kristens daglige liv.
Under et besøg i Indonesien skrev Nissen missionsbogen ”Og Ånden Skreg”. Bogen er også udkommet på tysk.
To andre bøger er ”På Guds spor” og ”Han er vor fred”.
Og lige nu arbejder han på en bog om ”de 7 korsord” – der kommer til efteråret.

På rejser til bl.a. Peru, Etiopien og Indonesien har Nissen mødt imponerende troende.
– De satser på livet med Jesus i en grad, som du meget sjældent ser herhjemme. De går ind i store afkald, ja endda martyriet. Du møder en åndskraft, når de kommer sammen, som vi sjældent ser.
– Hvad skal der til, for at vi kan opleve vækkelse?
– Vækkelse er jo et Guds under, og der er intet til hinder for, at Gud kan gribe ind og skabe en helt ny åndelig situation. Og det må vi kristne leve i en stadig bøn om.
Vi kan da også glæde os over, at ikke så helt få bliver kristne – også fra en ikke-kristen baggrund. Det taler om en Gud, der søger, til han finder.
Men det er vigtigt, at vi kristne vokser – og lever et langt rigere åndeligt liv med Gud. At vi søger Gud i bønnen, ordet og sakramenterne.

– Hvad så du som formålet med højskolen?
– Det helt afgørende har jo været at føre eleverne ind i Bibelens rigdom. At gøre Bibelen uundværlig for dem – for ellers holder deres kristendom ofte kun nogle få år, konstaterer Nissen af erfaring.
– Men desuden vil man jo gerne åbne elevernes øjne for den fantastiske gave, som menneskelivet er. Det er jo vidunderligt at være menneske, det kommer vi jo ikke udenom.

– Du fortæller også eleverne om kunst…
– Ja, men for mig er naturen det vigtigste. Sammenlignet med naturen er det bedste billede som en rå farveklat, har en kunstner sagt.
Kunstens opgave er jo at åbne vores øjne. Det er jo farver og linjer set gennem et temperament. Det siger os noget om det menneske, der står bag kunsten. Man får en følelsesmæssig og erkendelsesmæssig oplevelse.
Blandt de kunstnere, som H. E. Nissen holder af, er Poul S. Christiansen, som ”har et paradisisk lys i sine billeder, ligesom Købke og Lundbys guldaldermalerier”.
Men Nissen kender også – endda personligt – moderne malere, som cobra-maleren Ejler Bille og Kurt Trampedach. Sidstnævnte har foræret ham et billede af den korsfæstede. De to har endda haft lange samtaler i telefonen, også om åndelige spørgsmål.
– Men der er ingen, der som Ejler Bille har lært mig om kunstens sande værdier, siger Hans Erik Nissen og fortæller videre om kunstnerne Leth og Vogel Jørgensen.
Men det vigtigste, det altafgørende, ”det ene fornødne”, som han selv ville sige, – det er at kende Jesus.