En tur gennem nåleøjet
Jens Christian Raabjerg Larsen er sognepræst i Kingos Sogn på Nørrebro.Næste! Jesus har lige velsignet en flok børn, der får at vide, at Himmeriget er deres, da en rig ung mand opsøger Jesus. Han vil gerne ind i Guds rige og spørger: Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?
Han er klar til at foretage visse justeringer for at opnå et godt resultat, og han har et naturligt ønske om en god udgang på dette liv. Jesus svarer, at han skal holde budene. De bud, som er sammenfattet i kærlighedsbudet Du skal elske din næste som dig selv.
Det er ikke urimelige krav, Jesus stiller. Budene handler om at beskytte ethvert menneske mod overgreb: drab, ægteskabsbrud, tyveri. Alt sammen til beskyttelse af liv.
Den rige mand er tilhænger af livet, og han har gjort alt for at følge den gode vej. Ifølge eget udsagn har han altid holdt budene. Men han vil gerne vide, om han alligevel mangler noget.
Jesu svar gør ondt! Han skal sælge alt, hvad han ejer, og give det til de fattige, og så følge Jesus.
Tænk om vi fik et sådant råd: Væk med penge, fast ejendom, pensionsopsparinger, efterlønsbeviser. Vil du i Himmelen, så følg den vej.
Jesus udfordrer manden, og han udfordrer os, der gerne er optaget af egne dispositioner. Den rige mand er dog samtidig optaget af det evige liv. Hvad med os? Hvis vi overhovedet taler om det evige liv, er det så ikke som en slags præmie, der udbetales, når vi er færdige med at leve vores liv her på jorden? Jesus har vi så fået henvist til det hinsides, hvor han passende kan sidde og vente på os, mens vi gør os færdige med vores projekter. Vi sørger godt for os selv.
Men hvad hjælper det at stå på egne ben, hvis de ben ikke kan bære os ind til det evige liv? Den rige unge mand vil godt gøre en ekstra indsats. Det er der mange af os, der gerne vil – og også gør. Det er bare ikke godt nok. Jesus udfordrer os og giver en helhjertet vejledning, der er temmelig vidtgående.
Penge og opsparing er med til at give mange af os falsk tryghed og sikkerhed. Men Jesus vil ikke nøjes med en del af os. Vil vi være fuldkomne og helhjertede, så er det ikke udvikling, men afvikling der skal til. Dit ego skal blive mindre. Og kom så og følg mig. Jesu spørgsmål er derfor, om vi er parate til at opgive vores sikkerhed og blive holdt fast af ham.
Et sådant fuldkomment, helhjertet liv kan vi umuligt selv få stablet på benene. Det kan bare ikke lade sig gøre. Derfor er vi tilbøjelige til at nedskrive kravet. Så kan det også være lige meget, tænker vi.
Hvis en lærer giver sine elever nogle spilleregler for, hvordan de skal opføre sig, og ingen synes at kunne leve op til reglerne, vil den normale reaktion enten være at slække på kravene eller simpelthen opgive at stille krav til eleverne. Men Jesus gør ingen af delene. Han nedskriver ikke kravet om fuldkommenhed. Men som den, der selv var fuldkommen, ved han, at fuldkommen bliver man kun ved ham.
Alle har syndet og mistet herligheden fra Gud, siger Paulus i en tekst, der hører til denne søndag. Skal vi blive frelst, og skal vi have et godt liv set med Jesu øjne, da må Gud til. Vi må opgive vor egen sikkerhed og troen på, at vi kan klare os selv.
Jesus er kommet for at frelse os og give os et godt liv, der kan rumme ham. Det liv, som vi lever nu, skal vi ikke leve som slaver af vores eget udviklingspotentiale. For vi har i virkeligheden kun potentiale til død. Fuldkommen død. Det er en fuldstændig umulig opgave for os at få evigt liv.
Derfor bruger Jesus det kendte billede: Det er lettere for en kamel at komme ind igennem et nåleøje. Det efterlader ikke hans tilhørere med meget tro på sig selv. Og det er også meningen. Det evige liv fås nemlig kun som en gave. Det må man næsten være barn for at kunne begribe!
Kristeligt Pressebureau
