Den Anglikanske Kirke skrammet, men ikke splittet

ENGLAND – Under Den Anglikanske Kirkes tre uger lange Lamberth-konference i Canterbury i august afviste ærkebiskoppen af Caterbury, Rowan William (billedet), at kirken står overfor en splittelse.Med henvisning til biskoppernes åbenlyse uenighed, især i synet på homoseksualitet, erklærede han jovialt, at såfremt dette er udtryk for det anglikanske fællesskabs endeligt, så har ingen fortalt os om det.
Men med afbud fra 210 biskopper, i protest mod øgede rettigheder for homoseksuelle i den anglikanske kirke, har de interne uenigheder ikke kunnet forhindre, at kirken har fået nogle voldsomme skrammer i lakken.
Rowan Williams hæftede sig dog ved, at de 210 biskopper ikke har sagt, de ønsker at trække sig fra den anglikanske kirke, men at de har udtrykt alvorlig uro og kritik.
– Den vil blive besvaret og behandlet de kommende måneder og år, lovede han. Lambert-konferencen afholdes i Canterbury hvert 10 år.
levi