Frisk ild over Christianshavn

”Partners in Harvest” inviterer til en såkaldt Fresh Fire konference den 21.-23. august i Frikirken på Havnen. – Der vil blive givet god plads til lovsang. Gæstetalere er Dan Slade, leder af Catch the Fire ministries i Ukraine og international leder af Partners in Harvest ud fra Toronto, og Einar Ekerhovd, leder af Oasebevægelsen, som pt. er midt i en åndelig opvågning i Norge. De har begge mange års erfaring i at give Helligånden bevægelsesfrihed, og det er nok også grunden til, at de har besøgt vækkelsen i Lakeland i Florida, siger præsteparret Else og Steen Thomsen.
Der er aftenmøder hver dag i Frikirken på Havnen på Refshalevej, og lørdag eftermiddag er der åben ledersamling.
/sl