Det skete for mig…
Mit navn er Saada Khamis Mussa, jeg er medicinsk læge. Født på Zanzibar i Tanzania i en muslimsk familie.
Mens jeg har boet her i Danmark har Herren Jesus Kristus på forunderlig måde vist mig vejen til sig. Derefter blev jeg døbt af vor elskede pastor Alfred Lorentzen.
Herren har altid hjulpet mig, når det var hans tid, fra mange komplikationer og smerter, som jeg har mødt i mit liv.
(Når jeg skriver dette, prøver jeg virkelig på at gøre det kort, selvom det er svært, fordi jeg er så begejstret på grund af den lægedom, som Herren har velsignet mig med).
Jeg takker Herren Jesus igen, fordi han har befriet mig for den konstante, nagende smerte og pine, som jeg har haft i min ryg og i min hofte, og som jeg har lidt af i mere end 15 år.
Selvom jeg tog smertestillende medicin, så var smerterne der, og det var meget svært for mig at gøre det daglige arbejde i mit hjem; at komme op ad trapperne var så svært, så det var en hel prøvelse for mig.
Jeg vil også takke Inge, som bad for mig. Jeg vil takke kirken på Drejervej i København, som arrangerer møderne, så det er muligt for mennesker, som har problemer, at komme og få en berøring af Jesus og blive helbredt gennem bønnerne og troen på Gud.
Da Inge bad for mig, så jeg, at det ene ben var kortere end det andet. Trods de mange undersøgelser og røntgenbilleder, jeg har fået lavet, og selv om jeg er medicinsk læge, så har jeg aldrig vidst, at jeg havde denne skævhed. Men Gud ved det, som var årsagen til al den smerte – som nu er forsvundet!
Jeg er helt smertefri, og jeg er nu rigtig glad igen. Al tak og ære til Gud.
Inge bad også for tinnitus på begge ører – jeg er taknemmelig for, at den generende støj forsvandt på det højre øre!
Støjen er aftaget på mit venstre øre, og jeg har tillid til, at Jesus i Guds time også vil lade støjen forsvinde her.
Må Herren fortsat bruge jer begge, på en fantastisk måde, til at ære og herliggøre Ham.
Saada Kh. Mussa, København
Se Hans og Inge Berntsens
helbredelsesmøder på
www.udfordringen.dk