Lidt hurtigere…
Forleden skiftede Sudanmissionen navn til Mission Afrika, og det fik mig til at tænke tyve år tilbage – og smile.Navnet har været uaktuelt i næsten al den tid, missionen har eksisteret. Sudanmissionen har faktisk aldrig arbejdet i Sudan. Navnet stammer fra Sahel-bæltet, som i 1900 hed Sudan. I dette område tværs over Afrika, syd for Sahara og nord for Ækvator, lykkedes det pionererne ved hjælp af nytænkning, vovemod og tværkirkeligt samarbejde at bremse islams fremtrængen i Afrika!
Men det var dengang…
I 1988 var jeg informations-sekretær i det kære gamle selskab, og jeg var blåøjet nok til at foreslå, at vi ændrede det uheldige navn – fx til Mission Afrika. Det blev naturligvis afvist af hensyn til vennerne. Men for at imødekomme den rastløse og sikkert meget irriterende info-mand, blev der oprettet et lille blad med dette navn, og efter endnu mange år blev det oprindelige sudan-blad erstattet af det nye.
Men der skulle en borgerkrig og humanitær katastrofe i landet Sudan til, før man endelig skiftede navn. 20 år senere…
Nu er navnet jo slet ikke så afgørende som indholdet.
Men eksemplet viser, hvordan trægheden ofte hersker i de gamle kirkelige organisationer. Og vi kan jo bare tænke på præstens kjole og krave i Folkekirken. Den dragt stammer fra middelalderen, hvor mænd faktisk gik i den slags tøj.
Men hallo – vi lever i 2008…!
Det er åbenbart nemmere at ødelægge indholdet og få afskaffet både himmel og helvede i kirken end det er at ændre på de forældede ydre former – som gør budskabet fjernt.
Provst Finn Allan Ellerbæk brugte for nogle år siden et udtryk, som skulle minde os kristne om, at vi ikke har uendeligt med tid: Han sagde: lidt hurtigere – de dør imens…
Store dele af verden har stadig ikke modtaget det kristne budskab. Og i vores eget land har de fleste mistet troen – fordi de ofte kun ser en gammeldags og tandløs religiøsitet og ikke oplever den frigørende kraft, der findes i levende kristendom.
Lad os vove noget i tro.
Prøve noget nyt – for Guds skyld.
Redaktør Henri Nissen
