Søndagens Tekst

Jesus opvækker Lazarus

19Mange venner fra hovedstaden var kommet for at trøste Marta og Maria i sorgen over deres bror.
20Da nu Marta hørte, at Jesus var på vej, gik hun ham i møde. Maria derimod blev hjemme. 21Da Marta nåede hen til ham, sagde hun: ”Herre, hvis du havde været her, så var min bror ikke død. 22Men selv nu ved jeg, at hvad du end beder Gud om, det vil han gøre for dig.”
23”Din bror skal vende tilbage til livet,” sagde Jesus. 24”Jeg ved, at han skal vende tilbage til livet på opstandelsens morgen.” 25Jesus fortsatte: ”Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør; 26og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?” 27”Ja, Herre,” sagde hun, ”jeg tror, at du er Messias, Guds Søn, som vi så længe har ventet skulle komme.”
28Derefter løb Marta hjem til Maria, trak hende til side og sagde: ”Mesteren er kommet, og han vil gerne tale med dig.” 29Maria rejste sig med det samme og gik ud for at møde ham. 30Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig på det sted, hvor Marta havde mødt ham. 31Da de, der var i huset for at trøste Maria, lagde mærke til, at hun pludselig rejste sig og gik, troede de, hun ville ud til Lazarus’ grav for at græde. Derfor fulgte de efter hende.
32Maria kom nu ud til det sted, hvor Jesus var, og hun faldt ned for hans fødder og udbrød: ”Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.” 33Da Jesus så hende græde og hørte de andres gråd, blev han heftigt oprørt i sin ånd og spurgte: 34”Hvor har I lagt ham?” ”Herre, kom og se!” lød svaret. 35Jesus brast i gråd. 36”Se, hvor meget han holdt af Lazarus,” var der nogle der sagde. 37Men andre sagde: ”Når han kunne helbrede en blind, kunne han så ikke også have forhindret denne mands død?”
38Da blev Jesus igen oprørt i sit indre, og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen. 39”Tag stenen bort!” beordrede han. ”Herre,” sagde Marta, ”det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.” 40Jesus svarede: ”Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?” 41Så fjernede de stenen fra indgangen. Jesus så op mod himlen og sagde: ”Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig. 42Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.”
43Så råbte han med høj røst: ”Lazarus, kom herud!” 44Den døde kom ud – med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet. ”Hjælp ham af med de ligklæder!” sagde Jesus. 45Mange af dem, der var kommet for at trøste Maria og havde set, hvad Jesus gjorde, kom nu til tro på ham.