KD i internt opgør om prestige og principper
Kristendemokraterne er fragmenterede og for flere bliver næste landsmøde deres sidste.Forud for Kristendemokraternes landsmøde i Middelfart den 25. oktober tegner fremtiden sig usikker.
På forhånd har partiets formandskab meddelt, at landsmødets kan blive deres sidste. En rundspørge viser, at udfaldet af landsmødet ligeledes vil få konsekvenser for en række af partiets folketingskandidater.
Allerede i midten af september besluttede partifomand Bodil Kornbek at sætte sin personlige prestige ind på et genvalg som partiformand. Hendes fortsatte medlemskab af partiet afhænger af, at et nyt principprogram vedtages.
Kort efter fik hun selskab af organisatorisk næstformand Tove F. Buch og politisk næstformand Mogens Nørgård, der ligeledes bebuder deres afsked med partiet, hvis et nyt principprogram forkastes eller ændres væsentligt.
Hvorvidt de ultimative udmeldinger gør indtryk på de cirka 260 delegerede ved landsmødet, er uvist. Men selvom de gør, og stemmefordelingerne skulle fordele sig i henhold til formandskabets ønsker, tyder intet dog på ro i det 38 år gamle parti.
En stor del af partiets folketingskandidater bebuder nemlig i en rundspørge, som Udfordringen har foretaget, at afstemningen om formandskabet og et nyt partiprogram vil få konsekvenser for deres kandidatur. Det gælder uanset hvilken fraktion, der høster de afgørende stemmer.
Ud af de 75 kristendemokratiske folketingskandidater, der var på plakaterne ved valget i 2007, har 45 medvirket. I rundspørgen, der ikke omfatter formandsskabet, vil kun 18 opretholde deres kandidatur uanset, om formanden efter landsmødet hedder Bodil eller Bjarne. Ligeledes vil kun 12 opretholde deres kandidatur uanset udfaldet af afstemningen om et nyt principprogram.
De øvrige, der op til landsmødet stadig er kandidater til folketinget, oplyser, at både formandsvalg og afstemning om principprogram vil føre til, at de opgiver deres kandidatur.
Af folketingskandidater fra 2007 oplyser 12, at de allerede har trukket sig, ligesom flere meddeler, at landsmødets resultat kan føre til, at de helt melder sig ud.
Kun ti deltagere i rundspørgen afviser på forhånd muligheden for at melde sig ud.
Blandt besvarelserne vurderer et mindre udsnit, at partiets chancer for et comeback til folketinget er så beskedne, at de foreslår det nedlagt. Et forslag, der ligeledes kommer til afstemning på landsmødet.
Det er Kristendemokraternes lokale afdeling i Tønder, der står bag det kontroversielle forslag. Forslagsstillerne understreger, at der er tale om en beklagelig konsekvens af to valgnederlag i stræk og parties langtidsparkering under spærregrænsen. Derfor håber fortalerne for partiets nedlæggelse på, at et nyt vil opstå på det oprindelige kristne fundament.
Uanset hvilken fløj eller formand, der vinder de delegeredes gunst på Kristendemokraternes landsmøde, bliver det en stor udfordring efterfølgende at kunne samle det fragmenterede parti.
Det, der i nogles øjne betragtes som nytænkning af den kristendemokratiske politik, anses af andre som opgør med partiets gamle kerneområder. Et ræsonnement, partiets formand, Bodil Kornbek, også skitserer på Kristendemokraternes hjemmeside:
– Det handler ikke om personer, men om politisk kurs, og hvad man vil samles om, fastslår hun.
Foreløbigt samles 260 landsmødedeltagere i Middelfart om en uge. Om de også vil kunne samles om partiets kurs bagefter, er uklart. Meget tyder på, at nogle vil lukke dørene i Lillebæltshallen efter sig for sidste gang.
