Kort, koldt og klart landsmøde

Kristendemokraternes landsmøde i lørdags blev måske et vendepunkt for partiet. – I har valgt et højresving. I har sagt nej til fornyelse og valgt at være et religiøst enkeltsagsparti.

De mange afstemninger viste, at Bodil Kornbek ikke havde opbakning til sin nye linje.

Sådan lød Bodil Kornbeks afslutningsreplik, da Kristendemokraterne i lørdags holdt landsmøde i Middelfart.
Klimaet på mødet, der på en kølig oktoberlørdag samlede 245 delegerede i Lillebæltshallen i Middelfart, tangerede snildt temperaturen udenfor.
Både op til og under landsmødet var fronterne trukket skarpt op.
En sag om ni delegeredes udelukkelse blev således først afgjort tre dage før, dørene blev åbnet for det korteste landsmøde i partiets historie. Udfaldet blev, at de ni fik ret.

Landsmødet, der på én og samme dag tog stilling til et nyt principprogram og et formandsvalg, blev på alle måder en følelsesladet affære.
Straks efter den indledende beretning, udtrykte flere delegerede mistillid til den siddende formand, Bodil Kornbek, og under dagens debat tegnede sig et tydeligt billede af et parti, delt i to blokke.
– Det er som om, vores formand ikke har forstår alvoren ved vores situation. Jeg forstår ikke, hun ikke forlængst har trukket sig, sagde den vestjyske storkredsformand, Sonja Bjerregaard blandt andet.
Bodil Kornbeks reaktion kom prompte:
– Hvis I ønsker et parti med udgangspunkt i vrede, så må I gå efter det. Men den vrede, der kommer til udtryk her, bringer ikke noget godt med sig, replicerede hun.
Få timer senere valgte 63 procent af de stemmeberettigede at afsætte den siddende formand, hvilket er første gang i partiets historie. Ny på posten blev den 54-årige journalist og lokalpolitiker, Bjarne Hartung Kirkegaard.

Forud for formandsopgøret blev et nyt principprogram lagt frem til vedtagelse. Principprogrammet, der bebudede markante ændringer i den kristendemokratiske selvforståelse, gav ligeledes anledning til en lang debat om ikke mindre en 63 ændringsforslag.
Foruden spørgsmålet om abort, blev det især en strid om ord. For eksempel ”Solidaritet” versus ”næstekærlighed”, ”et” eller ”det” kristne livs- og menneskesyn.
Små nuancer, men med stor betydning for de delegerede , da de kan anskues både religiøst og politisk.
Især den tidl. partiformand, Marianne Karlsmose fik sammen med Peter Øhrstrøm adskillige forslag igennem, hvilket fik Bjarne Hartung Kirkegaard, til at anbefale et ja til principprogrammet.
Til gengæld gik den politiske næstformand, Mogens Nørgård på talerstolen og anbefalede et nej.
Principprogrammet med ændringer blev vedtaget. Med 165 stemmer fastholdt Kristendemokraterne dermed i vid udstrækning partiets oprindelige principper, men med en tydeligere ideologisk præg.

Trods det turbulente forløb synes Kristendemokraternes profil at være styrket.
– Partiet har haft en indbygget konflikt i 30 år, så et opgør er godt. Det skaber klarhed og er godt for partiet, lød det således fra Bodil Kornbek som optakt til formandsvalget.
Også Bjarne Hartung Kirkegaard, øjnede lyspunkter efter det hurtigtarbejdende landsmøde.
– Vi har stemt for, at at fastholde de værdier, vi hele har haft. Nu ved vælgerne, hvor vi står, det vidste de ikke ved sidste valg, sagde han, og pegede på, at knap 70 pct. af de delegerede havde fulgt hans anbefaling om at stemme ja til et ændret principprogram, ligesom 63 pct. havde stemt på ham som ny partiformand.
Den skærpede profil fik dog også flere fremtrædende medlemmer, med Bodil Kornbek i spidsen, til helt at forlade partiet.