Kraften, vi ikke kan undvære

Rom var engang som vore dages New York. Det var magtens centrum. Stedet, hvor de rige, de smarte og indflydelsesrige herskede. Det var her moden, trenden og ”sandheden” blev bestemt. Hvad der var ’god latin’ i Rom – var gældende overalt. Og dog…Paulus var jøde, men også romersk borger. Han var uddannet i den tids politiske sprogbrug – retorikken. I hans breve kan man se, at han var en blændende retorikker, der – hvis han ville – kunne overbevise modstanderne med filosofiske visdom, pathos og logik.
Paulus ville sikkert være blevet en dygtig politiker i Jerusalem, et medlem af Rådet – han havde politisk teft og kunne have gjort karriere i Rom – den tids EU.
For at bevare det jødiske folk med dets ”mærkelige” religion, som romerne jo ikke forstod en brik af, gjaldt det om at være diplomatisk og taktisk. Derfor forfulgte Paulus de kristne, så de ikke skulle forstyrre den politiske terror-balance med deres pinlige religiøse snak.

Men han blev bogstaveligt talt væltet af hesten og blændet af et overnaturligt lys på vej til Damaskus.
I det lys så han Jesus, og Paulus forstod i et nu, at der var en sandhed og en virkelighed, der var langt større end hans egne politiske og religiøse ambitioner.
Da han senere skrev et brev til de nye kristne i Rom, var han godt klar over, at man i storbyen så ned på det enkle budskab om frelse ved tro på Jesus – på et kors! Han kunne have gjort budskabet lidt mere acceptabelt ved at blande det med moderne græsk filosofi og gnostisk visdom. Men budskabet ville miste sin kraft…
Så Paulus skriver: ”Jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror.«

Sådan er det også i dag. Kraften ligger i den enkle tro. Både på det personlige plan, og når vi skal opbygge et retfærdigt og omsorgsfuldt fællesskab. De – altid aktuelle – ord, som Jesus sagde, har kraften til at forny ethvert samfund og menneske på jorden.
Det er ikke noget at skamme sig over. Tværtimod. Det er dét, vi mangler i dag.

Redaktør Henri Nissen