Ny hjemmeside til dig, der er ”Ung i Kirken”

Projektet ”Ung i Kirken” lancerer nu en hjemmeside www.ungikirken.dk, som er et redskab i arbejdet med at styrke de unge voksnes tilknytning til Folkekirken. Projektet Ung i kirken handler om de 18-35-åriges tilknytning til Folkekirken. Det indeholder analyser, en mentorordning for unge menighedsrådsmedlemmer samt et netværk for unge voksne, som er engagerede i det folkekirkelige arbejde. Projektet varetages af Kirkefondet og er støttet af Y’s Men Denmark.

Mentorordning

På hjemmesiden kan unge under 35 år, der stiller op til menighedsrådsvalg, melde sig til en mentorordning.
Her kan de få sparring og rådgivning fra et mere erfarent menighedrådsmedlem.
– Vi er meget interesserede i, at de erfarne melder sig som mentorer.
På den måde kan deres til tider dyrekøbte erfaringer komme andre til gode, siger projektleder Charlotte Hofman-Bang.

Netværk og Facebook

Man kan også melde sig til et netværk på hjemmesiden. Netværket er for unge under 35 år, der er engagerede i kirkeligt regi. Projektet har også en Facebookgruppe, som alle er velkomne i. Gruppen hedder Ung i Kirken, og medlemmerne får direkte besked om alle arrangementer.
Sidsel