Ruth er på mission i Afganistan

Ruth Christensen er soldatermor og samtalepartner for danske soldater i Afghanistan.KFUM har drevet soldaterhjem ved danske kaserner i snart 120 år. Og når danske jenser drager på mission til verdens brændpunkter, følger soldaterhjemmet med.

Ruth Christensen er pædagog, diakon og erfaren smørrebrødsjomfru. Kompetencer, der gavner danske soldater i Afghanistan. Troen på Gud er dog hendes drivkraft og kerneydelse. En lignende mission i Irak udmøntede sig i fjor i en fortjenstmedalje.

Siden maj har Ruth Christensen fra Fasterholt været leder for soldaterhjemmet, eller ”kuffen”, som soldaterne kalder det, i militærbasen, Camp Bastion i Afghanistan.
Basen ligger i Helmand-provinsen og bebos af soldater fra både USA, England og Danmark.
Her driver den 55-årige socialpædagog og diakon sin egen fredsbevarende mission på blot 63 kvadratmeter.
Hjemmet, der blot i sidste måned havde 15.000 besøg, byder foruden kaffe og kage på daglige andagter og aftensang. I et miljø, hvor døden er et dagligt vilkår, bliver det også til mange samtaler om livets store spørgsmål.

Mere end ord

For Ruth Christensen er diakoni og mission ikke blot ord, men også nærvær.
– For mig er diakoni at være, hvor mit medmenneske har brug for mig. Når ordene slipper op, kan jeg stille mig selv til rådighed og blot være, forklarer soldaterhjemslederen, der i sidste weekend kunne høres på KFUM’s soldatermissions årsmøde i Ikast.
Især rollen som samtalepartner og sjælesørger ser Ruth Christensen som en vigtig mission – der fint kan forenes med kaffebrygning og kagebagning.

Fortjenstmedalje

Missionen i det sydlige Afghanistan er ikke et otte-fire job. Med en ”tjenestebolig” på syv kvadratmeter er der dog heller ikke basis for det helt store privatliv.
For Ruth Christensen er vilkårene velkendte. Fra august 2006 til maj 2007 var hun leder af soldaterhjemmet i Camp Danevang i Irak.
For den indsats blev hun honoreret med en fortjenstmedalje.
Ruth Christensen er enke og har to voksne piger i Danmark. Dem nyder hun for tiden under en velfortjent ferie, inden hun atter returnerer til sin missionsmark i den afghanske ørkenhede – blandt jenser i en helt anden mission.