Debat
I uge 46, 2008, er der en udmærket kronik af lærer Niels Mørup Pedersen om Jobs Bog i Udfordringen.
Her skriver han, at denne bog formentlig er nedskrevet i det 5. århundrede f. Kr.. Det er liberal teologisk gætteri, som er ganske irrelevant i forhold til Jobs bog. Det er nødvendigt at skille tiden for, hvornår bogen er nedskrevet i forhold til, hvornår Job virkelig levede.
Der er adskillige ting, der indikerer dette i selve bogen.
1) For det første blev Job en meget gammel mand. Efter at Gud vendte Jobs skæbne, levede han 140 år. Det vil sige, at han blev i hvert fald 200 år gammel, og det var kun typisk i patriarkal-tiden. Allerede i 1. Mos.6:3 læser vi: Herren sagde: Min livsånde skal ikke altid blive i menneskene. De er jo dødelige, og derfor vil jeg højst give dem 120 år at leve i.
2) Jobs rigdom måles i kvæg og trækdyr, ikke i guld eller sølv.
3) Job er som patriarkerne præst i sin egen familie.
4) Der findes ingen henvisninger til Israel, udgangen af Egypten eller Tabernaklet. Den mosaiske lov nævnes slet ikke, og da bogen handler om skyld og straf, ville det være umuligt, at den er udspillet efter Moses, som blev 140 år og levede 1412 1292 før Kristus.
5) Kaldæerne, som myrdede Jobs tjenestefolk, er endnu nomader og bor endnu ikke i byer.
6) Job bruger 31 gange det karakteristiske navn Shaddai for Gud (Den Almægtige). Denne meget tidlige formulering findes kun17 andre steder i hele GT:
7) Den eneste mønt, som nævnes i Jobs bog, er en kesita, og den nævnes kun et sted mere i GT, nemlig i 1.Mos.33:19, hvor patriarken Jakob køber et jordstykke for 100 kesita. Jakob levede fra 1892 til 1745 før Kristus.
Dermed kan bogen dateres tilbage cirka til Abrahams tid, eller lige før Abraham, der blev 175 år og levede fra 2052 til 1877 før Kristus. På den tid havde man endnu ikke noget skriftsprog, som man i dag mener først kom på Hammurabis tid, som levede cirka 1792 ca.1750 før Kristus. Derfor er det højst sandsynligt, at Jobs Bog er nedskrevet 1100 år tidligere end det årstal, som liberalteologerne gætter på.
Hans Kristian Neerskov
Postboks 161
2870 Dyssegård
Jeg tror på vampyrer og rumvæsener, men jeg tror ikke på Gud og julemanden og sådan noget, siger en pige, 10 år, 3. klasse, i en undersøgelse blandt børn i 3.-5. klasse.
Hvis der er mange børn og teenagere, der har det på samme måde, er det måske forklaringen på, at konfirmander på konfirmationsdagen siger ja til noget, de ikke tror på.
Og på forsiden af ungdomsmagasinet Tjeck oktober 2008 står der Satan lever! – Og har det godt ved siden af et uhyggeligt, ligsminket ansigt af en satanist. Inde i bladet interviewes satanisten, som spiller i et black metal-band.
Jeg bruger Djævelen, og Djævelen bruger mig. Vi trækker gensidigt på hinanden. Djævelen er en del af mig, og det er uanset, om jeg skriver tekster til mit band eller bare er sammen med min familie. Vi er altid sammen, svarer satanisten på spørgsmålet om, hvordan Satan påvirker hans liv i dagligdagen. Han tager for eksempel ikke afstand fra kirkeskændinger: Nej, bestemt ikke. Jeg ser det som en fortjent hævn over de ting, den kristne kirke har gjort mod mine forfædre og mod vikingerne og den tro, de havde.
Er det overhovedet et ungdomsmagasins opgave at indføre unge i denne mørke, okkulte verden og videregive opfordring til kriminelle handlinger som kirkeskændinger?
Når vi ser, hvordan Halloween har udviklet sig med børn, der optræder som djævle og hekse, er der grund til at være på vagt for at beskytte børnene mod de onde, antikristne kræfter, de bevisligt udsættes for.
Og når børn nu engang forbinder en heks med noget ondt, var det fuldt ud berettiget, at 15 aalborgensiske præster fra både folke- og frikirker advarede forældre mod et halloween-arrangement i Aalborg Zoo med deltagelse af Dannie Druehyld, som er erklæret heks. For, som sognepræst ved Vor Frelsers Kirke, Vagn Folkerman, meget præcist udtrykte det: Vi taler ikke om en skuespiller eller én, der i dagens anledning har klædt sig ud, men om en person, som i en lang årrække har praktiseret heksekunst, og som tager disse ting alvorligt.
Det var derfor uforståeligt og usolidarisk, at 23 folkekirkepræster i Aalborg vendte sig mod deres 15 kolleger og tog Dannie Druehyld i forsvar – i stedet for, som Vagn Folkerman, at tale børnenes sag.
Hvad skal børnene tro, når der er præster, der tager en heks i forsvar?
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Århus C
Forkortet af redaktionen.
