Jerusalem i hjertet
Sofia Kuperman holdt foredrag – og signerede sin nye bog i Betesdas Boghandel.- Da jeg fandt Jesus, fandt jeg Jerusalem i mit hjerte og fred. Jeg er jøde, og Jesus sagde: Det er jeg også – Velkommen hjem.
Sådan sagde den messianske jøde, Sofia Kuperman, da Udfordringen inviterede til præsentation og signering af hendes bog Sofias historie – En dansk jødes bekendelser med jødisk sang og guitarspil en juleeftermiddag ved Israels Plads i København.
Hun plejer at sige, at hun kommer fra en by i Rusland, og det er ikke engang løgn!
– Mine forældre ville aldrig tale om Holocausts rædsler, men jeg voksede op i dens skygge, for når jeg ikke ville spise op, bebrejdede min far mig: Børn i koncentrationslejre døde af sult, og du vil ikke engang spise god og sund mad. Jeg blev bombarderet med ting, som skete under holocaust, selv om jeg ikke havde oplevet det.
Sofias far var i koncentrationslejr, hendes mor overlevede mirakuløst i Sibiriens kulde og sult under 2. Verdenskrig.
I 1956 begyndte hendes egen historie i byen Gorkij, hvorfra hun seks måneder gammel emigrerede til Polen med sin familie; som teenager kom hun til Danmark med familien, og som nybagt student emigrerede Sofia til Israel for senere at vende tilbage til Danmark, hvor hun har boet hele sit voksne liv. Med den bagage har Sofia rig erfaring med immigrant livet og siger derfor:
– Jeg er den perfekte outsider.
At komme til Danmark som teenager var ikke det bedste tidspunkt, for Sofia følte sig som outsider og ville gerne opføre sig som sine mere selvstændige danske klassekammerater, men forældrene ville ikke tillade, at hun gik ud om aftenen og var som andre unge. Forældrene gav hende kamp til stregen, og hun oplevede deres omsorg som et omklamrende fængsel.
Forinden var Sofia vokset op under det kommunistiske regime i Polen.
– Mine klassekammerater i Polen sagde, jeg havde dræbt Jesus. Det var Hans skyld, at jeg blev mobbet. Dengang havde jeg ikke i min vildeste fantasi regnet med, at jeg engang skulle tage imod Jesus.
Senere i livet følte Sofia, at hun var på randen af et sammenbrud. Hun bad derfor til Gud om hjælp, og Han sendte hende videre til Jesus, sagde hun. Det kunne hun slet ikke forstå. Indtil da havde Sofia kun troet på Gud som en abstrakt kraft, en energi, men ellers havde hun altid troet på Gud.
I dag er Jesus hendes bedste ven.
Sofia har altid været meget glad for H.C. Andersen, især eventyret Den grimme ælling, fordi hun har følt, at det var hendes egen historie engang, at blive en svane.
Da hun kom til Israel, følte hun sig stadig som en outsider, og havde alligevel ikke psykisk styrke til at begynde forfra med endnu en proces som immigrant i et spændende, men meget hektisk samfund.
Hun valgte derfor at vende tilbage til Danmark.
Forinden havde hun opsøgt de ortodokse jødiske kredse, hvor hun talte med en gammel rabbiner, som sagde, at det ikke så meget var et spørgsmål om at finde Jerusalem som at finde Jerusalem i sit hjerte, og dét ville give fred.
Nu har Sofia fået fred i sit hjerte med Jesus som sin Messias.
