Kirke fejrer jul med landsby
Frikirke går sammen med beboerforening om storstilet julefest i den lille landsby.Pinsekirken Betania KirkeCenter i landsbyen Blåhøj ved Brande holder for første gang sin julefest i samarbejde med landsbyens beboerforening:
– Vi gik til beboerforeningen for at høre, om de var interesseret i et samarbejde, siger præst Morten Patrzalek.
– Vi vil gerne være med til at bakke op om, at der kommer flere tiltag i Blåhøj. Så derfor var vi med på at lave en fællesjulefest, siger Vickie Faartoft, medlem af beboerforeningens bestyrelse.
Derfor er der søndag den 28. december lagt op til en storstilet julefest i Blåhøjhallen. Ud over god mad og underholdning er højdepunktet: Årets talent i Blåhøj 2008.
sl