Plads i herberget?

”…og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget”.Sådan læser vi i juleevangeliet hvert eneste år. Der var ikke plads til dem i herberget, da Maria kom til Bethlehem med sin forlovede, Josef, for at lade sig skrive i mandtal. Derfor måtte hun føde sit barn – og Guds barn, Jesus Kristus, i en stald. Det blev de fattige hyrder på Bethlehems marker, der var de første, der kom på barsels-visit. Spørgsmålet er så: Er der plads til Jesus i dag?
Mange har været på juleindkøb og andre indkøb i december – og de har set masser af gran, store tykke julemænd og små rødtrøjede nisser. De er overalt. Men hvor var julekrybben og englene i forretningernes skiltning? Væk! Ganske enkelt væk! For i 2008 er der ikke plads til Jesus i julen – eller resten af året for den sags skyld. Julen er blevet overtaget af det kommercielle og af nisserne.
Men Jesus lever og bor i mange menneskers hjerter. Den Jesus, der som voksen sagde: ”Jeg var sulten, og I gav mig intet at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke; jeg var fremmed, og I sørgede ikke for mig; jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj; jeg var syg og i fængsel, og I besøgte mig ikke,” for ”hvad I ikke har gjort for en af mine mest oversete brødre dér, det har I heller ikke gjort for mig.”
Den Jesus, der blev født i Bethlehem, vil, at vi skal tjene de svageste omkring os. Han inviterer os til at tage ansvar for næsten. Det gælder de sultne i u-landene, de AIDS-syge, de hjemløse, de sindslidende og dem, der sidder i fængsel. Men også flygtningene i Sandholm og i andre flygtningelejre – også dem, der er blevet afvist og ifølge de danske myndigheder skal udvises, selv om det kan koste dem livet. De er alle sammen din og min næste – og der er ”ikke plads til dem i herberget”.
Det enkelte menneske kan føle opgaven uoverkommelig. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogle.
Jesus har lært os, at vi skal elske vores næste som os selv – også før og efter jul, alle årets 365 dage, så alle kan opleve sig velkomne i livet, opleve sig elskede, opleve, at der er nogle, der bryder sig om dem. Det er en udfordring til os – den enkelte.