130 fejrede prædikant

Åbenkirke i Herning genlød af klapsalver og latterbrøl, da venner og kolleger fejrede Jens Peder Pedersens 25 års jubilæum som prædikant på fuld tid.
Det er ikke ofte rejseprædikanter og freelanceevangelister får ros for deres arbejde. De er hurtigt videre til næste sted. Men søndag den 11. januar havde Åbenkirke i Herning valgt at hylde Jens Peder Pedersen og hans hustru Rie for 25 års tro tjeneste ud fra kirken.
Der var kaffeborde i lange baner, da prædikantkolleger fra København, Odense, Kolding, Aalborg og andre danske byer markerede dagen. Over 130 mødte frem.
De mange talere roste Jens Peder for hans aldrig svigtende glød for at udbrede kendskabet til troen på Jesus.
sl