Den mørke helt vi elsker
Heltemod og mørke tiltrækker. The Dark Knight var den mest sete film i 2008 – og en af de bedst sælgende film nogensinde. I anledning af dvd-udgivelsen ser Kim Schou her nærmere på den mørke superhelt Batman.Batman-filmen The Dark Knight er enten popkorns-actionfilm forklædt som tankevækkende psykologisk thriller. Eller omvendt.
En superheltefilm, der indædt diskuterer anarki vs. orden; moral, voldsspiraler, selvtægt, sindssyge og selvopofrelse er i hvert fald ikke helt almindeligt. Undtagen når det kommer til Batman. Han er en kompleks, men arketypisk figur, og The Dark Knight er en kompleks actionfilm med mange lag.
Som enhver god Batman-fortælling handler den nye film i mindre grad om Batman og i højere grad om hans omgivelser: den stærkt kriminaliserede, fiktive by Gotham og skurkene, der tjener som spejlbilleder på manden bag masken.
The Dark Knight introducerer Jokeren, spillet så godt af nu afdøde Heath Ledger, at man glemmer alt om Jack Nicholsens ellers filmklassiske præstation i Tim Burtons Batman-film fra 1989. Jokeren er Batmans modsætning: Hvor Batman er ekstemt fattet og anskuer verden i sort/hvid, er Jokeren manisk og ser verden som grå, han begår kriminalitet ikke for penge, men for oplevelsen. Men den virkelige hovedperson i The Dark Knight er statsadvokaten Harvey Dent: en idealist, der risikerer alt for sin by uden at gemme sig bag en maske som Batman. Hans skæbne skal ikke afsløres her, men tankevækkende er den, ligesom resten af filmen.
Man bliver både underholdt og udfordret til at tænke med hele filmen igennem. The Dark Knight er tju-bang med filosofiske undertoner, der har solgt biografbilletter for over en milliard dollars. Noget kun tre andre film nogensinde har præsteret (Ringenes Herre: Kongen vender tilbage, Titanic og Pirates of The Caribbean: Død mands kiste). Batman er en figur, der altid har tiltrukket et kæmpe publikum.
Figuren blev skabt i 1939 af Bill Finger og Bob Kane, et år efter verdens første superhelt, Superman. Kane har senere fortalt, at det var et forsøg på at få del i den profit, den dengang revolutionerende karakter Superman indbragte. Men Batman var anderledes og langt fra en kopi: Superman havde superkræfter; Batman havde ingen. Superman kom fra rummet og voksede op på landet; Batman var barn af storbyen. Superman stod for sandhed, retfærdighed og den amerikanske ånd; Batman for uopnåelig hævn, frygt og viljestyrke.
Ti-tolv-årige Bruce Wayne, arving til et milliardimperium, mister sine forældre, da de bliver skudt af en simpel tyv for øjnene af ham. Han vokser op og bruger sin tid og sit intellekt på at træne, træne, træne. Han bliver verdens bedste detektiv og kommer i form som en olympisk atlet. Han vier sit liv til at bekæmpe kriminalitet som den, der slog hans forældre ihjel, og han iklæder sig en flagermusedragt for at indgyde frygt i de kriminelle, han møder. Han bliver Nattens Ridder, Batman. Og hans virkelige identitet, Bruce Wayne, bliver en maske, en falsk personlighed. Han giver sig ethundrede procent til sin sag.
Det er summen af hans oprindelseshistorie, tror jeg, der gør figuren så tiltrækkende: Han er et dybt plaget menneske med en forfærdelig barndomsoplevelse. Men han overvinder sine indre dæmoner og gør noget godt i en ond verden. Han ligner sine skurke: mørk og uhyggelig, men moralsk er han uangribelig. Når filmene holder sig til denne simple og stærke formel, bliver de til nærværende og fascinerende fortællinger om vilje, selvopofrelse og menneskelig styrke – afspejlet og forstærket i skurkenes totale modsætningsforhold til Batman.
Det er en formel, der nu har virket i 70 år. Og stort set alle filmene har sat rekorder. I 1989 blev Tim Burtons Batman den bedst sælgende film nogensinde, og opfølgerne fra 1992 og 1995 klarede sig også godt. Helt skidt gik det i 1997, da Batman and Robin udkom, fordi den fjernede sig fra det originale koncept. Her var mørke udskiftet med neonlys og dystre fortællinger og fascinerende skurke udskiftet med platte vittigheder og Arnold Swarzenegger som Mr. Freeze.
Så kom Batman Begins af Christopher Nolan i 2005. Helten blev ført tilbage til rødderne, og alle forbindelser til foregående filmatiseringer skrottet. Det var Batmans skabelseshistorie, og der gik faktisk over en time, før vi overhovedet så ham i kostume. Filmen handlede om at overvinde og indgyde frygt, om at være god i en ond verden. Det var ren Batman, og det blev en bragende succes. Så selvfølgelig kom fortsættelsen: The Dark Knight. Hvis du kan lide Batman, og du kan tåle lidt mild vold, så er der kun ét at gøre: se den nu på dvd eller Blu-Ray. Den vil vække diskussioner om moral, etik og heltedyrkelse. Og det er ikke helt dårligt for en superheltefilm.
Kim Schou er redaktør på Egmont Serieforlaget, oversætter af to Batman-tegneserier: Batman under belejring og Batman og søn, bachelor i film- og medievidenskab og journalist.
