Fortælling som livsoplysning
Hvor begynder en historie? En historie er en del af livet, og livet har hverken begyndelse eller slutning, reflekterede en klog mand engang. Og hvorfor er historien vigtig? Hvad kan den bruges til?
At fortælle historier er blevet et hit i mange sammenhænge, og i denne bog giver sognepræst Flemming Kloster Poulsen en kortfattet, men ikke mindre glimrende introduktion til den svære kunst at levere varen. Og han taler af erfaring: Således har han siden 2003 i Randers drevet FortælleCafé med vægten lagt på (gen)fortælling af litterære værker om menneskets vilkår, eksistentielle spørgsmål og etiske problematikker. Desuden har han stået bag en lang række bibelhistoriske fortælle-arrangementer i Folkekirkens Skoletjeneste.
Bogen kan ses som en værktøjskasse: Hvordan man bærer sig ad i praksis, bygger historien op, skaber det rum, den bevæger sig i, og finder frem til historiens indre dynamik,
er blot nogle af de områder, der berøres. Bogen henvender sig til kulturformidlere bredt, men måske specielt til skolelærere og præster, der skal formidle til hverdag, og hvor behovet derfor er mere udtalt.
For Flemming Kloster Poulsen er den gode fortælling livsoplysning og samtidig et udtryk for en opmærksomheds-kultur, der går i dybden og dermed uden om de hurtige overskrifter. Her giver han konkrete eksempler fra hjemme-værkstedet på bearbejdninger af så forskellige forfattere som Merete Pryds Helle, Henrik Pontoppidan, Blicher, Dostojevskij – med små sidekik til bl.a. Jakob Knudsen, Karen Blixen og Stig Tøfting, hvis erindringer/livsfortælling han med succes har brugt i konfirmandstuen.
Kristendommens grundform er fortælling, skriver forfatteren (s. 110), dvs. det handler om, hvad nogen har set og hørt og oplevet – her demonstreret gennem beretningerne om dels Moses, dels Jesu sidste måltid.
Begrebet fortælling brugt i sammenhæng med Bibelen og kristendommen kan måske friste nogle til forudfattede meninger, men man kan tage det roligt. Forfatteren fornægter hverken tros-indhold eller bekendelse, så det er ikke narrativ teologi, der er på spil. Hans ærinde er primært en opfordring til at fortælle bibel-historie. Alle steder: i kirken, i skolen, i spejderhuset, når børnene skal puttes. Udgangspunktet er, at de bibelske fortællinger har noget at sige både børn og voksne, kloge som dumme, om Gud og menneske, liv og død. Ligesom en god historie bogstavelig talt kan gøre et barn glad, kan de gode bibelhistorier også skabe håb og mod i et voksent menneske.
Det er et grundtvigsk syn, der ligger bag: Fortællingen kaster lys over livet, og den kan få et menneske til at live op. Grundtvig er jo det levende ords helt store talsmand, og Flemming Kloster Poulsen har taget fint ved lære.
Erfaren mand er god at gæste, siger man. – Det gælder ubetinget også her.
Flemming Kloster Poulsen:
Kunsten at fortælle
144 sider 175 kr.
Religionspædagogisk Forlag
