Gospelafhandling vandt præmie

Ved Dansk Missionsråds studiedag i Odense for nylig blev Mark Lewis belønnet med en præmie på 10.000 kr. for deltagelse i prisopgaven ”Mission i dag” med sin afhandling om gospelmusikken i Danmark. Mark Lewis er til daglig præst i Metodistkirken i Rønne. Hans afhandling blev indstillet af et enigt bedømmelsesudvalg bestående af professor ved Århus Universitet Viggo Mortensen, lektor ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen og formand for Dansk Missionsråds Studieudvalg Mogens S. Mogensen.
– Forfatteren leverer værdifulde bidrag ikke alene til forståelsen af gospelmusikken i sig selv, men afhandlingen styrker også indsigten i den postmoderne virkelighed.
– Desuden sandsynliggør den, hvorledes gospel kan bidrage til evangeliets og troens formidling, sagde udvalget.
Læs mere om afhandlingen på Udfordringen.dk